Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunner og Gother
597
saa umuelig være hvad Man kalder »upartisk«, som den kan
være eensidig Romersk ; thi for sin egen Skyld maa den aldeles
afgjort tåge Gothernes Parti mod Romere saavelsom mod
Hunner. Aanden maa nemlig ønske Verdens-Rigets Un
dergang, som Betingelsen for Menneske-Livets folkelige Fort
sættelse, efter Landenes og Tidens Leilighed, men umuelig
kan den ønske det Romerske Verdens-Rige forvandlet til et
Hunnisk eller Chinesisk, hvorved Ondt kun var blevet
værre. Men Partiskheden for Gotherne er dog langtfra at
være grændseløs, thi Man er sig selv nærmest, og et Gothisk
Verdens-Rige, hvor klarlig det end havde fordunklet det
Romerske, vilde dog været til übodelig Skade, da Menneske-
Aanden, nåar det Kæmpe-Folk, Gotherne tilhørde, havde
ødelagt sig selv, kun vilde havt Svaghed at sætte mod den dyri
ske Styrke og Vildhed, som aldrig uddøer. Naar derfor Go
therne, under Erm anrik, i det Fjerde Aarhundrede tydelig
røbe Lyst til at indtage hele Verden, og der paa den store Skue-
Plads slet Intet findes, som, nåar de er enige, kan standse dem,
da er det aabenbar Forsynet, som vinker ad Hunnerne og
adsk il l e r Gotherne, saa Aanden med inderlig Deeltagelse, men
med den høie Rolighed, som Over-Blikket giver, betragter det
store Sørge-Spil*, der ligner et »Ragnaroke«,
hvori alle Aser falde, men kun for at opstaae forklarede, i den
fra Hel tilbagevendte Balders Glands.
At slig en Tale maa synes dem bespottelig, der forgude Ro
merskheden, selv midt i dens Keiserlige Usselhed, er Noget,
Menneske-Aandens Talsmænd ei kan ændse, men det klinger
vel ogsaa mistænkeligt for somme Andre, og det maa derfor
anmærkes, at det, langtfra at være blot Hjerne-Spind og glatte
Tale-Maader, kun er en Anskuelse, der udspringer af hine Kæm
pers egen Historie, der, som J ornande s vidner, ei fandt, deres
Høvdinger l kunde nøies med noget ringere Hæders-Navn end
Anses (Aser) eller Halv- Gud er*). Sligt bør heller ikke mere
undre Nogen, som har Sands for »Aand«, thi det er kun i Vi
denskabeligheds Barndom, Man drømmer om et svælgende
Dyb mellem Poesi og Historie, og finder det daglig bestyrket
ved aandløse Historier og tomme Digtninger, hvorimod vi alle
rede nu godt kan forstaae, at da Han, som skabde det Udvor-
*) Gothe-Krøniken af Jornandes 13.
1 2. Udg. »fandt at deres Høvdinger ei«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
