Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunner og Gother
607
Sikkerheds Skyld, vilde forlægge dem til Asien, gjorde de sig
opsætsige [balstyrige], og da Man vilde tvinge dem med Magt,
plantede de Oprørs-Fanen og forenede sig med Fridgiern*).
Saasnart Keiser Valens, som dengang opholdt sig i Antio
chien, fik Tidende herom, lavede han sig vel til at komme selv,
men sendte dog Profulu rus og Trajan med en Deel Trop
per forud, og disse Høvdinger var saa hidsige, at de angreb
Gotherne i deres runde Vogn-Borg, hvorved Romerne vel
ikke mistede saa mange Folk som Fienden, men tabde dog
Modet, og indsluttede sig i Marcianopel, overladende Go
therne ikke blot Val-Pladsen men hele det aabne Land, som
nu blev frygtelig udplyndret og ødelagt**).
Endelig kom V a 1 e n s selv og vovede ved Adrianopel, isin
Übesindighed, et Hoved-Slag med Gotherne, men det faldt saa
ulykkeligt ud, at der i hele den Romerske Historie er Intet at
ligne det ved uden Nederlaget ved Ca nn æ; thi Meer end de to
Tredie-Dele af Romer-Hæren blev liggende paa Val-Pladsen,
med 35 Oberster (Tribuner) og Generalerne Sebastian og
Trajan, og Keiseren selv enten faldt i Slagets Tummel uænd
set, eller blev, som Andre vil, indebrændt af nogle Gother i
en Hytte, han var tyet til, saa han fik i alt Fald ingen anden
Lig-Begængelse end den frygtelig majestætiske, Nederlaget gav
ham***).
Dette mærkværdige Slag, der tilintetgjorde den sidste Hær,
som med mindste Skiel kunde kaldes Romersk, og gav Go
therne Spydstage-Ret over Riget, stod Aar 378, mellem Løvens
og Jomfruens Tegn (som Ammian sirlig udtrykker sig), og
havde Gotherne forstaaet sig det Mindste paa Beleirings-
Konsten, vilde sagtens ei blot Adrianopel men selv Kon
stantinopel faldeti deres Hænder; mennu sagde Fridgiern
med Rette, det var ikke værdt at løbe Panden imod Væggen, og
da hans Folk desuagtet vilde prøve deres Lykke, fik de det at
føle. Saa skulde det være, thi Byzants havde endnu et Aar
tusinde tilgode, og saamegen Krigs-Konst, som Ve st-Go
therne behøvede, hvor de skulde hen, lærde de nu snart af
Spanieren Theodos den Store, den sidste Krigs-Mand,
der beklædte Verdens-Thronen !
Theodos, der selv havde opsvunget sig ved Tapperhed,
vidste nemlig godt at skiønne paa Gothernes, og saasnart
*) Ammian XXXI. 2—5.
**) Ammian XXXI. 6—B.
***) Ammian XXXI. 11—13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
