Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunner og Gother
624
rettroende Byzantinske Hof, saa var det rimeligt nok, [at]
Justinian indbildte sig, det Hele vilde gaae af uden Sværd-
Slag, nåar han blot kunde deels narre og deels true Thjodriks
Syster-Søn, Theodat, den sidste Am ale, en gammel Gnier,
som læste i Plato, til at opgive Riget. Deri tog han imidlertid
mærkelig Feil, thi saasnart Gotherne opdagede, at deres Konge
var en Forræder, slog de ham ihjel, og hyldede i hans Sted Vit
tik (Vedege) som vel var af ringe Herkomst men brav og ædel,
hvorpaa en tyveaarig Krig lærde de Byzantinske Bænke-
Smede, at blodige Offere til sidste Mand kunde Gotherne blive
men aldrig Slaver!
Da nemlig Justinian saae, at Gotherne ei vilde lystre Pen
nen men klappede paa Sværdet, da greb ogsaa han til Sværdet
og sendte dem Be li sar, som nys havde styrtet det Vandali
ske Rige i Nord-Afrika, og da Pr ok op fra Cæsareæ (sikkert
en Jøde), et Vidunder af en Historie-Skriver i sin Tid, fulgde
med Belisar, som hans Haand-Skriver, kan vi omtrent faae
ligesaa klar en Forestilling om den Gothiske som om den
Polske Undergangs-Krig. Vel var det kun en lille Krigs-Hær,
Belisar førde i Marken, og den bestod ovenikiøbet af lutter
hvervede Tropper, rovgierrige, balstyrige og utroe; men han
var, som sagt, i sin Tid en mageløs Feldt-Herre, og Gotherne
havde efterlignet Romerne i Alt, undtagen i det Eneste, der for
tjende Efter-Ligning : den Romerske Krigs- Kon st, selv var
Belisar tapper og havde, under Krigen med Perser og Van
daler, dannet sig en Liv-Vagt af de stærkeste Karle og forvov
neste Kroppe, der fandtes i to Verdens-Dele, Italienerne, som
beboede de store Stæder, var feige og troløse, og det er derfor
intet Under, at han i det femte Krigs-Aar (540) bragde Gotherne
til Fortvivlelse, saa de kastede sig i hans Arme og deres Konge
afstod ham sin Krone*). Belisar modtog imidlertid kun Kro
nen for at føre saavel den som Kongen til Byzants, og skiøndt
Jornandes, som hermed slutter sin Gothe-Krønike, selv synes
at have anseet Kampen for endt, saa var det Brede dog endnu
tilbage.
Uagtet nemlig det uindtagelige Bavenna var overgivet tillige
med Kronen og næsten alle de faste Stæder var i Fiendens Vold,
besluttede dog Gotherne heller at trodse Døden end trælle for
Keiseren. Det vilde sagtens kun blevet et kort Krampe-Træk,
hvis Belisar havde faaet Lov til at krone sit Værk, men Kei-
*) Prokops Gothe-Krig, første og anden Bog. Gothe-Krøniken af Jornan-
des 59—60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
