Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byzantiner og Araber
635
Thjodrik den Stores Død (527) besteg Justinian det Høi-
Sæde, han over en heel Menneske-Alder (til 565) skulde beklæ
de. Hvad der har gjort ham saa berømt er deels Erobringen
af Italien og Afrika, deels hans talrige og prægtige Bygnin
ger, hvoriblandt Sophie-Kirken har vakt selv Tyrkens
Beundring, og endelig »Lov-Bogen«, der i den senere Middel-
Alder mangensteds var nær ved at sættes over Mose -Loven,
og har i Nyaars-Tiden trindt i Christenheden kun havt alt for
megen [tyrannisk] Indflydelse.
I de sidste Dage, da Man stod saa hardt paa, at Enhver skulde
hverken have meer eller mindre end han fortjende, har Man
vel ogsaa villet skille Justinian ved hans store Navn, men
det fortjener i det Mindste ingen Etterligning, deels fordi Man
kun vilde fradømme ham det paa Grund af hans slette Tænke-
Maade, som her slet ikke maa komme i Betragtning, og deels
fordi hvem der er en stor Mand i sin Tid, bliver, trods alle
Indsigelser, historisk ved at være det til Verdens Ende. Ju
stinian var nemlig vel en Lilleput i Sammenligning med He
roerne, men han var dog ligesaavel den Byzantinske August,
som Belisar var den Byzantinske Antonius og Prokop
den Byzantinske Herodot, det vil sige, han var Sjælen i en
Kreds af udmærkede Mænd, der gjorde overordenlig Opsigt og
havde kiendelig stor Indflydelse paa alle følgende Tider.
Nær var imidlertid Justinians store Planer blevet kvalt i Fød
selen, thi i hans femte Begierings-Aar udbrød der i Konstan
tinopel en farlig Opstand, der sikkert vilde skildt ham baade
ved Liv og Krone, dersom ikke hans gode Lykke, hans Gemal
indes Aands-Nærværelse og Beli sars Troskab, havde for
hindret det, og her maa det da bemærkes, at Justinian havde
ladet sin Gemalinde Theodore krone tilligemed sig og høi
tidelig erklæret hende for sin Medhjelp ißegieringen. At
Theodore havde været Skue-Spillerske er sagtens vist
nok, siden hendes Bagtalere knyttede alle deres Beskyldninger
til denne Kiends-Gierning, men om disse Beskyldninger for al
muelig Udsvævelse havde anden Grund end Misundelse, og om
hendes Fader var Bjørne-Trækker, kan være os saameget mere
ligegyldigt, som det hverken var Anstændighed, fornemt Væsen
eller Dannelse, selv Fienderne savnede hos Keiserinden.
Derimod skaf vi lægge Mærke til, at denne Grækerindes
Kroning og aabenbare Herredømme over Keiseren i Konstan
tinopel, som gjorde saamegen Opsigt i Verden, var kun et svagt
Billede af Følelsens Thron-Bestigelse, som den følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
