Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byzantiner og Araber
1 ff. -men deels er der«. s ff. »til«. 8 ff. >Rigets«.
Grundtvigs udv. Skrifter. VI. 641 41
641
Det skader imidlertid ikke hertil at føie hvad Loven siger om
Nid-Skrifter (libelli famosi), thi medens det klinger meget
smukt, at nåar Forfatteren er sit Navn bekiendt og kan bevise
hvad han siger, da skal ham istedenfor Straf times Roes og Be
lønning, [saa] er der dog deels 1 en Hage ved, da Nid-Skriftet i
saa Fald ikke blot maa være forfattet af Omhu for det alminde
lige Bedste, men ogsaa af Hengivenhed for 2 Keiseren, og deels
sætter Loven Livs-Straf for Enhver, som, nåar han finder et
Nid-Skrift, ikke enten strax tilintetgiør det, eller tier dog bom
stille med hvad han har seet*). Alt Sligt kan nemlig kun Sla
ver og Tyranner kalde Ret, medens alle fribaarne Mænd nævne
det med sit rette Navn: Vold paa Menneske-Naturen og skam
løs Forhaanelse af dens Værdighed.
Det være imidlertid langt fra, hermed at ville sværte enten
Justinian eller hans Stor-Kantsler, Tr ibo ni an, som var
Sjælen i den store Lov-Commissjon, thi hverken havde Nogen
af dem gjort foranførte Love, som de kun lod staae, ikke heller
udspilede og indviklede de Romer-Retten, som de meget mere
sammentrak og klarede for Modsigelser, det Bedste, de kunde ;
men det skal indskiærpe os, at»Romer-Retten« kun passer
til det Romerske Tyranni, hvoraf den udsprang, og har
derfor Retfærdigheds Skin, men fornægter dens Kraft, og under
graver ret med Flid fra alle Sider »Dyden og Retten*, som
den synes at sværme for.
Tribonian blev for Resten under den store Opstand, som
En af Folkets3 Plage-Aander, afsat, tilligemed John fra Kappa
dokien, men ogsaa strax efter indsat paa Ny, og Pro kop giver
ham kun et daarligt Skuds-Maal; thi vel siger han, det var en
meget lærd og klog, yderst fiin og behagelig Mand, medens
John derimod var en uvidende Tølper og Drukkenbolt, kun
klog paa Profiten ; men han forsikkrer dog tillige, at Tri b o
nians Gierrighed gik over alle Grændser, saa han ansaae det
for en «lovlig Fordeel«, nåar han hvert Øieblik for Betaling for
andrede Loven**).
Denne Historie-Skriver i de gamle Grækers Smag, som
giør os fortræffelig bekiendt med hele sin Tid, kan nu vist nok
gierne have gjort baade John og Tribonian Uret, men dog
kun forsaavidt, som vi klarlig see, at de Fleste, han roser, var
*) Justinians Lov-Bog IX. 36.
**) Prokops Perser-Krig I. 24—25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
