Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byzantiner og Araber
655
kun hængde daarlig sammen med denne æventyrlige Him
mel-Fart, er vist nok, saa Abubekr fortjende kun slet sit
Arabiske Tilnavn »det trofaste Vidne* ved at gaae i Borgen for
dens Rigtighed, men det er derfor lige historisk sandt og mærk
værdigt, at det især var paa dette Æventyr, Mahomed
bygde sit Haab og grundede Moskeen.
For Resten melde Araberne, at Mahomed var fyrretive Aar,
da Gabriel først aabenbarede sig for ham paa Hara-Bjerget,
nær ved den Hule, hvor han pleiede at tilbringe Maaneden
Ramadan, og da bragde Engelen ham ved Natte-Tid den
første Stump af Alkoranen og lærde ham at læse. Dette med
deelde han strax sin Hustru Khadiga, der i hans Rang-For
ordning hørde til de fire fuldkomne Kvinder (de Tre var Kong
Pharaos Dronning, Jesu Moder og Prophetens Daatter Fatime),
og hun laande villig Øre dertil, men bestyrkedes end mere af
sin Farbroder Va rak a, som havde læst baade Loven og
Evangelium, og sagde, at Mahomed var sikkert sit Folks
Apostel og ham, Moses havde spaaet om. De næste Tilhæn
gere Propheten fik, var hans Slave Zeid, hans Fætter Ali og
Abubekrj, og i tre Aar var hans Virksomhed indskrænket til
en snever Venne-Kreds; men da fik han Befaling at træde
aabenlyst frem, og begyndte med at samle sin Slægt til et Giæ
ste-Bud og spørge, hvem af dem der vilde være hans Vezir
(Med-Hjelper) i Apostel-Embedet? Da Ingen vilde svare, tog
Knøsen Ali Ordet og sagde: det vil jeg være: slaae Tænder
ind, rive Øine ud, riste Maver op, slaae Arme og Been istykker,
hvorpaa hele Selskabet brast i Latter og skildtes ad, raabende
til Alis Fader, Abu Taleb: nu maa du smukt lystre din
Søn*).
Fra nu af vidnede Propheten offenlig, at Afguderiet var en stor
Vildfarelse, og han selv Allahs visseste Sendebud, men han
maatte derfor taale megen Spot og Forfølgelse afKoreschi
derne, saa hans Farbroder Abu Taleb, der var Haschemiter
nes Hoved, og havde Nøglerne til Kaaba, knap kunde frelse
hans Liv, og hans fleste Tilhængere maatte flygte til den
Christne Konge i Æ thi opi en. Propheten var imidlertid
taalmodig, og den første Eed, han tog af sine Discipler, var
kun, hvad siden kaldtes Kvinde-Løftet: ei at give Gud no
gen Jævning, ei stjæle, ei bryde Ægteskab og ei dræbe sine
spæde Børn; men i sin Apostel-Værdigheds trettende Aar,
*) Mahomeds Levnet af Abulfeda K. 7— 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
