Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
Franker og Longobarder.
Byzantineren Priskos, hvem vi nok huske fra Hunne-
L ei r en, stødte der, en Morgen-Stund, han gik og ventede uden
for en Hunne-Høvdings lukte Dør, paa en Græsk Kiøbmand,
som han, til sin store Forbauselse, hørde, slet ikke længdes efter
den dannede Verden, hvori, som han sagde, der kun var Bet
for den Rige og Galger for Smaa-Tyve, ingen Grændse for Skat
terne, ingen Ende paa Plagerne, ingen Beskyttelse mod Barba
rerne og ei engang Frihed til selv at forsvare sig, mens iblandt
Hunnerne hvem der turde vove sin Trøie og vilde nøies med
sin Deel af Byttet, kunde leve som en Herremand.
Hvorledes nu Haar-Kløveren stræbde at bevise Kiøbman
den, at det desuagtet dog var »den bedste Verden*, han i sin
Blindhed vragede, det er morsomt nok at læse, men hører ikke
hid ; thi skiøndt Taleren, efter sit eget Sigende, pressede Taarer
af Tilhørerens Øine, vilde Beskrivelsen dog aldrig overbevise
os om, at Man let kan trøste sig over al Mangel paa Bet og
Frihed i det daglige Liv, nåar Man kun har dem paa Papiret
og hører dem veltalende skildret ved høitidelige Leiligheder.
Derimod kan vi, ved Overgangen til de haarde Halse i Frank
rig, Italien og Tydskland, vel trænge til at mindes om, at
Tilstanden hos dem var dog i Grunden langt taaleligere for en
fribaaren Sjæl, end i den fine, falske, ret med Flid fordærvede
Verden, saa det kommer kun af Feighed og Kiælenskab, nåar
vi heller vilde leveft] mellem det Sjette, Syvende og Otten
de Aarhundredes Byzantin er end mellem Fra nker og Lon
gobarder.
Det skal imidlertid aldrig nægtes, at Livet mellem disse bom
stærke Halv-Tydskere var i det Hele saa Hunnisk, at det
umuelig kunde tildrage sig M enn eske- Aandens Opmærk
somhed, dersom Den ikke selv, huusvild trindt om Land, hav
de fundet et Fristed midt imellem de übehøvlede Krabater, hvor
Den i Stilhed forberedte, hvad der under Karl den Store be
gyndte at skimtes og er aldrig siden forsvundet, men udstrakde
sin velgiørende Virksomhed lige til os og vil giennem os, tør vi
haabe, udstrække den ned til de sildigste Tider.
Dette Fristed var øiensynlig Munke-Buret, hvoraf, om end
først efter et Aartusindes Forløb, den store Reformator
667
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
