Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
678
bet sluttet, Ærke-Bispen i Rheims døbde Franke-Drotten med
3000 af hans Følge-Svende *), og al den Frugt, Man heraf
kunde vente, var unægtelig et Slags Haab om at finde Raad
mod Uraad i den Christne Kirke, og en vis Ærbødighed for Bis
per og Præster, men især forYpperste-Præsteni Rom, som
havde Nøglerne til Himmerig og var saa langt fra Haanden, at
han stod ingen Franke iveien. Sligt vilde nu sagtens Apost
lerne selv knap fundet værdt at nævne, men deres Romerske
Eftermand fandt, det var store Ting, hvorfor Man maatte see
igiennem Fingre med Meget, og medens det blev hans [Bispens]
egen Skade, at »han holdt Kiød for sinArm«, var det unægtelig
til Verdens store Gavn, at » Ordets skriftkloge Tjenere,« da de
var blevet svage i Aanden, fik verdsligt Bygstyd, ligesom Man
heller ikke let skal sige, hvilke aandelige Vaaben der vilde
bidt paa hine Tiders Franker og Longobarder.
Lotter Ludvigsøn efterlod fire Sønner, som efter Franker
nes Lov deelde Magten imellem sig, men efter Merovinger
nes Skik, stræbde ærlig at skille hinanden ved den saavelsom
ved Livet, og skiøndt Damerne havde overordenlig Indflydelse
hos disse Fjerdings-Fyrster, i Paris, Orleans, Soissons og
Metz, var det dog Synd at sige, de gjorde dem blødsødne.
Det er Sigberts [(Sigurds)] Dronning Brynhild og Hilf
riks (Chilperiks) Fredegunde, der har faaet Skyld for alt det
Onde, som var saare meget, der skedte Landet rundt i et halvt
Aarhundrede, men, uden at tale om, at de i den hellige Gun
trams Dronning, Æstergild, havde en farlig Medbeilerske
til Jesabels-Rangen**), maa Man dog huske, det er i alle Maa
der Mændenes Skyld, nåar Kvinderne raade. Det er da ikke
for at gaae irette med de længst hensovne Franke-Dronninger,
vi et Øieblik dvæle ved deres Ihukommelse, men fordi de vir
kelig, som Heltinder paa den Franske Skue-Plads, har en fjern
Lighed med Brynhild og Gudrun, Heltinderne i det store
Gothiske Sørge-Spil, og fordi den Ene af dem aabenbar var født
til en Dronning i Middel-Alderen. Medens vi derfor lade det
staae ved sit Værd, om Fredegunde havde mere Adkomst til
at hedde den Franske J esa bel, end hendes Hosbond til at
at hedde den Franske Nero, maae vi bemærke, at den Visi-
Gothiske Prindsesse Brynhild, som i næsten 50 Aar (566—
613) spillede en udmærket Dronning-Rolle i et fremmed og
fiendtligt Land, efter et Øiens-Vidnes Beretning, var ikke blot
*) Gregors Franke-Krønike 11. 27—31.
**) Sammest. IV. 25. V. 17. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
