Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sachser og Angel-Sachser
28
gende have skabt baade Ridder-Standen og Borger-Ska
bet i Tydskland, og skiøndt Man nok seer, hans Bedrifter
allerede i den næste Menneske-Alder har ligget besynderlig i
Taage, erLodbrand dog et gyldigt Vidne om, at han baade
slog Ungarerne ved Merseburg og, hvad Italienerne
end 1 mere forundrede sig over, tæmmede Danskerne, som
ansaaes for de Allerbalstyrigste*). Med Slaverne, som ikke
blot laae ham nær i Brandenburg og Bøhmen, men be
spændte ret egenlig Nord-Tydskland, har Henrik dog nok
havt den meste Fortræd og det bedste Held; uagtet de Laurbær
Otto den Store høstede ogsaa hos dem unægtelig bevise, hans
Fader havde levnet ham Endeel; og at bringe de Frankiske,
Bayerske og Swabiske Hoveder under een Hat med de
Sachsiske, hvad Henrik ogsaa ærlig prøvede paa, det var
en fortvivlet Opgave, som Tiden har viist, der vilde ikke blot
et Aarhundrede, men i det Mindste et heelt A a rtu sind e til at
løse. Det var ogsaa allerede store Ting, da Tydskland laae
sønderslidt, skatskyldigt til Ungarerne, aabent for enhver Fien
de og oversvømmet af Slaver, hvis Troes-Bekiendelse, siger
Ditmer fra Merseburg, var, at Folk døde som Fæ og maatte
altsaa leve derefter, da [dog] saavidt at frede, befeste og for
binde Riget, at hvad der i Grunden duede fik Lov til at voxe
og Leilighed til at udvikle sine Kræfter. At denne Roes tilkom
mer Henrik, er aabenbart, og skiøndt vi vel maae studse over 2
det Slør, der, falt] hos Wittekind i det Tiende og Ditmer
i Begyndelsen af det Ellevte Aarhundrede, hviler over hans
Bedrifter, lader det sig dog let forklare deraf, at deres Kilder
aabenbar var Kæmpe- Vis er, og vi bør ikke oversee, at netop
de var H e n r i k s bedste Efter-Mæle, som levende Beviser paa, at
han var en rigtig »Fugle-Fænger,« som vidste at fremlokke
Sangen paa Ny i Saks-Lands Skove. Kun Skade, at Man Ingen
af de Viser har giemt til os, men kun plyndret dem slet med
eftergjorte Romerske Fingre; thi saaledes er der nu slet 3 Intet
meer tilbage af den Vise, Wittekind havde lært om Merse
burg-Slaget, end »den fede Hunde-Steg,« Slaverne i Meis
sen beværtede deres Ungerske Venner med, da de paa Gien
nem-Reisen bad om Hjelp mod den Stærkeste, som Slaver
naturligviis altid holdt med**). Wittekind anfører i Øvrigt
*) Lodbrands (Luitprands) Verdens-Krønike 11. 8-9. 111. 13.
**) Wittekinds Sachse- Krønike Iste Bog.
1 H. >endnu«, 2 H. »ved«. 3 »slet< mgl. i H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
