Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sachser og Angel-Sachser
3*
31
Brandenburg og Pommern, der fik endeel Sachsiske
Rømnings-Mænd af Lodulfs Parti til Hjelp mod deres Tugte-
Mester Herman Billing*).
Efter W it te kinds Sigende reiste imidlertid saavel Lodulfs
som Konrads Nag til Otto sig af [fra] hans Italienske
Forbindelser, og vi maae finde det ganske rimeligl, at Lodulf,
udnævnt til sin Faders Efter-Mand paa Thronen, saae skiævt
til hans andet Gifter-Maal, med Dronning Ad elhe id, der let
kunde skaffe ham en farlig Med-Beiler; men skiøndt det ogsaa
kan være sandt nok, at Tydsklands Konger i det Hele ingen
lunde spandt Silke ved deres Italienske Tog, saa er disse
dog aabenbar saa uundværlige Ledd i den store Kiæde, at vi,
uden at bryde os det Mindste om Lodulfs Surmulen eller om
alle de Tydske Patrioters Rysten paa Hovedet, med stor For
nøielse maae følge Otto til Italien, som, trods al Forvirring
og Fordærvelse, var den ny Verden uundværlig, og var Tyd
skernes Konge ligesaa, nåar han vilde være Keiser.
Her vente vi nu med Rette god Oplysning af den samtidige
»Levit i Pavia« (Levita Ticinensis), Lombarden Lodbrand,
som tog sig paa at skrive sin Tids »Europæiske Historie«
og det under gunstige Omstændigheder, thi Rom vedblev at
være Vester-Ledens aandelige Middel-Punkt, og ei blot havde
Lodbrands Fader været i Konstantinopel, men han var
der selv to Gange, som Gesandt, først for Be rengar og siden
for Keiser Otto**). Det er imidlertid selv nuomstunder saa
sjeldent at faae en god Udsigt over »Dagens Nyheder«, at vore
Fordringer til en Lombard i det Tiende Aarhundrede, for at
blive billige, maae være 1 meget beskedne, da Vester-Ledens
Latinske Skribentere ei kunde være andet end Peblinger i La
tin-Skolen, der, nåar de, som Lodbrand, hændelsesviis lærde
en Mundfuld Græsk, kun paa en latterlig Maade gjorde Vind
dermed. Lodbrand skrev desuden ikke nær saameget for vor
Skyld som for sin egen, eller, som han selv siger, for at betale
baade Venner og Fiender sin Giæld***), og under de Omstæn
digheder lader Man gierne ligesaalidt Begivenhederne som Per
sonerne skee Ret. Kun derfor, nåar vi indsee, at det Slags per
sonlige Bekiendtskab, vi giør med et godt Hoved og en lærd
*) Wittekinds Sachse-Krønike 3die Bog. Ditmers 2den.
**) Lodbrands Verdens-Krønike 111. 5. V. 5. VI. 1.
***) Sammest. 111. i Fortalen.
1 H. »maae, for at blive billige, være«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
