Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
48
vulfs- Dr ap e var dog egenlig et Go thisk Æventyr [Bedrift] *).
Denne Sammen-Blanding og Forvexling af Nordboere, som hos
Tydskerne og de Romanske Folk vårede temmelig længe,
har skaffet Danmark baade Æren og Skylden for mange Be
drifter, hvori det tog liden eller ingen Deel, og selv Angel-
Sachserne bruge tit det Danske Navn i en udstrakt Betyd
ning, ikke fordi de jo kiendte Forskiel paa Nord-Boerne, men
fordi, som vi klarlig see af de Islandske Bøger fra Middel-
Alderen, >Dansk« var et Fælles-Navn for de Nordiske Stam
mer, nåar Man vilde adskille dem og deres Tunge-Maal fra
Tydsk og Vælsk. Om Grunden til denne Kiends-Gierning
har Man kiævledes, da den synes at forudsætte et Slags Fortrin
eller dog Forspring hos Danmark, fra Arilds Tid, som Sven
skere og Nordmænd har fundet det, om ikke farligt saa
dog ærgerligt at indrømme; men uden at ville nærmere berøre
en saa killen Sag, er det en uskyldig Bemærkning, at ligesom
Danmark for nærværende Tid maa takke sin Lykke og sit
Leie for den Smule Forspring i Handteringer, Manerer og høiere
Sving, det dog udentvivl virkelig har, saaledes kunde noget Lig
nende godt været Tilfældet i Old-Tiden, uden mindste enten
Skam eller Skade for dem »paa det høie Fjeld«, end sige da for
dem, hvis >Fyrresvold« er nok saa berømt af »Rolf Krakes
Guld-Sæd«, som af alle sine Kongelige Bauta-Stene.
Ei engang fra Karl den Stores Tid, da Kong Godefred,
uden at spørge om Forlov, indtraadte paa den store Skue-Plads
og vilde selvbuden giæstet Keiseren i Aachen, har vi en fort
løbende Danmarks-Historie, og langt mindre i de Aarhundreder
baade før ham og Hugleik, saa, nåar vi desuagtet har indbildt
os det, fortjener denne Drøm fra Middel-Alderen kun at omtales
i Verdens-Historien, fordi Lykken hos os er meget bedre end
Forstanden. Hvor godt nemlig end SaxoSællandsfar i sin
Tid, som laae paa Grændserne af det Tolvte og Trettende
Aarhundrede, fortjende sit underlig sammensatte, dobbelte
Binavn «Grammatikeren og Poeten«, vilde han dog vist
aldrig have vovet at byde sine lærde Læsere det hele Vogn
mands-Læs af Nordiske Old-Sagn, der fylde de første otte Bø
ger af hans Danmarks-Krønike, hvis han ikke havde meent i
dem at finde en vel noget fabelagtig, men dog i det Hele for
svarlig Fædrenelands-Historie, og en langt større Skat end
*) Bjovulfs-Drape (Thorkelins Udgave) 18de, 33te og 40de Sang. For-
danskningen i Fortalen XLI—II. [2. Udg. »Bjovulfs-Drapen, Kiøbenhavns-
Udgaven 1861, i Fortalen, S. XXXIV og V. 2396—421. 4201—10. 5813-35. c]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
