Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
50
Ord*). At det Sidste er et Engelsk Indfald, vil Ingen nægte,
men slaae ei alle Mærker feil, da er det Hele ligeledes, og kun
optaget af Saxo, fordi Angel-Sachseren altid betragtede sig
selv som en Dansk Konge-Søn, og bevægede sig, som Bjo
vulfs-Drape[n] viser, selv efter Udvandringen, med Fornøi
else poetisk i de Nordiske Far-Vande.
Herved mindes vi om et andet deiligt Sagn, som Saxo vel
ikke har, men som ved ret egenlig at angaae Danmark og fin
des i Bjovulfs-Drape[n], mærkelig stadfester Bemærknin
gen ved Ha ding- Sag net. Det hedder nemlig om Stam-Fade
ren til Skjold ung erne, Danmarks vidtberømte Arilds-Konge
slægt, at han kom i sin spæde Barndom drivende til En af
Øerne paa et folkeløst Skib, men slumrede sødt, med en Korn-
Neg til Hoved-Pude, trindt omringet af allehaande Vaaben og
Klenodier, og da Folket paa den Tid just fattedes en Konge,
betragtede de den »lille Übekiendte« som deres Skyts-Aand.
kaldte ham Skjold og elskede ham op til deres Konge**). I
denne Skjold, hvem Islænderne kalde »Odins Søn«, og
Saxo melder om, at han » bandt Bjørnen med sit Bælte<, da
han var kun femten Aar, har vi aabenbar Fredegod med
Lykke-Stjernen igien, men i en Skikkelse, kun Ha ding saae,
da han travede over Havet paa Sleipner og stjal sig til et Ud
kik under Odins Kappe!
Om nu enten Godefred eller Gorm den Gamle og Harald
Blaatan, Sven Tveskiæg og Knud den Store hørde til de ægte
Skjoldunger eller ikke, kan vi saameget mindre afgiøre, som
de Danske Sagn aabenbar forvirres eller afbrydes ved Braa
valle-Slaget, hvor ikke blot den gamle Harald Hildetan
faldt, men fældtes af sin egen Kiøre-Svend, der gierne var
Danmarks gamle Skyts-Aand Odin selv, som dermed sagde
sine Yndlinger Farvel eller forvandlede sig til »Upsals Odin«,
for at gaae Bærsærke-Gang med Regner Lodbrog og hans
Sønner.
Denne Lodbrog, som ikke blot Saxo og Islænderne
veed Endeel at tale om, men som ogsaa Tydskere og Angel-
Sachser finde sig nødte til at nævne langt tiere end de ønske
de, maa vel fra U p s a 1 have udstrakt sit Jern-Spir over Norden,
og sin Rædsel over Havet, i Midten af det Niende Aarhundre
*) Saxos Danmarks-Krønike Iste Bog.
**) Bjovulfs-Dråpe (Thorkelins Udgave) i Forspillet, Fordanskningens Iste
Sang og Fortalen XXXVII—IX. [Kjøbenhavn -Udgaven 1861, Fortalen S.
XLVIII, V. 1 -104].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
