Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
Lehns-Mand, og hvordan Harald hævnede sig, ved at sende
Ædelsteen sin Frille-Søn Håkon at opfostre*). Uagtet nem
lig det sidste Gesandtskab, hvis Hoved-Mand 1, Høg Ha brok,
har Navn tilfelles med En af Eddas Fugle, aldrig historisk
kan staae Nogen i Veien, saa er dog den lille Håkons Op
fostring hos Kong Ædelsteen, hvis Navn han siden med Æren
bar paa Norges Throne, en Kiends-Gierning, Man ingen anden
Oplysning har om. Rimeligviis har imidlertid, som Saxo mel
der, Harald paa sit Tog i Vester-Leden stødt sammen med
Ædelsteen, men fundet sig i Billighed, og Ædelsteen har
med Fornøielse paataget sig at være Foster-Fader til en Konge-
Søn, der maaskee engang kunde christne Norge og dæmpe
Viking-Stormen fra den Kant**).
Dog, hvad der end har bevæget Kong Ædelsteen til at tåge
sig af den lille Nordmands Opdragelse, saa gjorde han det saa
godt, at han, selv i Saxo s Øine, som dog ingenlunde var ham
huld, havde Ære deraf, og en Drot som HakonAdelsteeni
Norge, der, ligsom Balder, var nær ved at grædes op af Gra
ven, er til alle Tider saa stor en Sjeldenhed, at han maatte
vække vor Opmærksomhed, om han end ikke, ved at føre
Christendom og Angel-Sachsisk Dannelse med sig til
Norge, havde überegnelige Fortjenester af sit Fædrene-Land,
af hele Norden og, videnskabelig talt, af hele den ny Verden.
Vel læse vi ikke et Ord derom, at han gjorde Nogen bekiendt
med Angel-Sachsiske Sæder og Sange, men det følger af sig selv,
og vel syndes hans Bestræbelser for Christendommens Udbre
delse ganske at strande paa Trøndernes Trods, men deels
var Trøndelagen, om end Sædet for «Landsens Størke«, dog
ikke hele Norge, og deels spørge vi i Henseende til Tro og Aands-
Udvikling aldrig om, hvad der siges og synes for Øieblikket,
men hvad der i Tidens Løb virkelig viser sig. Naar vi derfor
see, at Håkons Dråpe ligner langt mere »Ædelsteens« end
» Haarfagers«, og see Islænderne arve Pennen efter An
gel-Sachserne, da maae vi nødvendig tænke paa »Ædel
steens-Fostre«, og nåar vi see, at Christendommen fra
Kong Håkons Dage udbreder sig i Norge og seirer, før Aar
hundredet er omme, da er det os klart, han udrettede alt det
*) Wilhelms Englands-Krønike 11. 6. Harald Haarfagers Saga i Heims
kringle K. 41—42.
**) Saxos Danmarks-Krønike 10de Bog, under Harald Blaatan.
1 2. Udg. >Uagtet nemlig Snorres Sendebud-Sagn, hvori Hovedmandeu,«
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
