Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
65
Seier-Herrerne deelde ßyttet, dog saaledes, at Erik Jarl, som
var gift med den Danske Konges Daatter, og hans Broder Sven,
som var gift med den Svenskes, fik hele Bestyrelsen, som de
dog igien, for en Sikkerheds Skyld, deelde med Einer Tham
beskiælver, og gav ham deres Syster 1 *).
Saaledes stod Sagerne i Norden, da Sven Tveskiæg vendte
sine Vaaben mod England, ei blot for at hærge og beskatte
men for at indtage og besidde det, og det er endnu en Hemrae
lighed, hvordan det Stor-Værk faldt Kongen af Danmark ind,
medens det er klart, at Udførelsen var ikke mindre et Lykke-
Træf end Lemlæstelsen af Einers Bue.
Dog, før vi nærmere berøre det Engelske Æventyr, der i et
halvt Aarhundrede berusede Danskerne, saa de drømde, de
var et stort Folk, maae vi dog høre, hvad Man ellers veed om
den Sven Tveskiæg, Lykkens Luner gav et ikke lidet, skiøndt
tvetydigt Navn i Verdens-Historien.
At han blev døbt i sin Barndom og kaldt Sven -Ot to, maae
vi troe paa Adams Ord, men vi, som veed kun alt for godt, at
Christen-Tøiet giør Ingen til Christen, [vi] lægge ei syn
derlig Vægt derpaa, og holde os til den Kiends-Gierning, at han
i Spidsen for Hedningerne bar Avind-Skjold mod sin Fader,
hvad selv en Hedning maatte skammet [skamme] sig ved. Var
der altsaa nogetÆdelt hos ham, da laae det dybt begravet, som
Guid i en Mødding, og det er Billedet, Saxo giver os af ham,
saa, efter hans Sigende, blev Sven vel en meget christelig Mand,
men først efterat have været to Gange ijomsvikingernes
Kløer, og i mange Aar fordrevet af den Svenske Konge, Erik
Seiersæl. Da Adam af Bremen forfeller omtrent det Sam
me efter hans egen Daatter-Søns Mund, faaer vi vel lade det
giælde, men maae dog bemærke, at Saxo er ene om den For
feiting, som giør Sven mest Ære, nemlig at da han anden
Gang var fanget af Jomsvikingerne, løste Danmarks
K vind er ham ud med deres Guld-Smykker, og fik derfor be
dre Arve-Ret end de før havde havt. Er det nemlig sandt,
da borger Danne-Kvinden os for, at hvor vild Sven Tve
skiæg end foer, havde han dog Hjerte i Livet, og nåar kun saa
var, ligner Offeret ganske en Moder, som har det gode Lov
igiennem mange Aarhundreder, at hun med Glæde sætter Alt
paa haabefulde Sønner !
*) Sammest. K. 131. Hellig-Olavs Saga K. 20.
1 H. »som fik deres Syster*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
