Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
76
kaldte enten af deres Engle-Ansigt (det vil sige : Smukhed) eller
af den Krog o : angulus, de boe udi) er blevet usigelig plagede
af den grumme Danske Kong Sven Haraldsen, saa de, som
før var skatskyldige til Apostel-Fyrsten Petrus og var den hel
lige Fader Gregors aandelige Børn, nødtes til at svare «de
skidne 1 Hunde« (immundis canibus) aarlig Skat og lade Fien
den boe tryggelig i den største Deel af deres ødelagte Land.
Dog, Vidtløftighed er Tydskernes Skiøde-Synd og vi kan
have Nok i vor egen Deel, saa vi nødes til at bryde af i Tide
med den Bemærkning, at i Henseende til Kiends-Giernin
g e r n e stemmer D i t m e r ret godt overeens med L o v-T a 1 er e n,
undtagen i hans sidste mærkelige Ord om Knud (ved 1018) som
lyder saaledes: i England blev, Gud skee Lov! (Deo gratias)
Mandskabet paa tredive Viking-Snekker nedsablet af Svens
Søn, deres egen Konge, saa han, som med sin Fader hjemsøgde
og idelig hærgede Landet, sidder nu i sin Eenlighed og maa
forsvare sig selv, som Basilisken i Afrikas Sand-Ørk*).
See, det var da Tydskernes Tanker, Ønsker og Forhaab
ninger ved Englands Erobring af de Danske, og ved Stand-
Retten, Knud holdt over Edrik og hans Med-Skyldige, og
»fromme« kan Man, uagtet Bispens gudelige Stil, just ikke kal
de dem, billige er de heller neppe ; men de henvende dog vor
Opmærksomhed paa det Sørge-Spil, raa Strids-Mænd altid op
føre i den dannede Verden, og Sørge-Spil, hvis Indhold kun er
Blod-Bad, maae vi finde slette, ligesaavel af Danske som af
Tydske Forfattere. Det nytter ikke her at beraabe sig paa
Krigs-Retten, thi det er den afskyelige Romer-Ret, ikke heller
at hænge sig i den Angel-Sachsiske Straffe-Præken af Lu
pus, hvor det siges reentud, at Alting var raaddent i England
fra Inderst til Yderst**), thi nåar det er allersandest, retfærdig
giør det dog kun Sværdet, aldrig Haanden, som hos de Men
nesker, vi skal agte og elske, maa stræbe efter Andet end Rov
og Mord. Spørgsmaalet er altsaa her slet ikke om Løn som
forskyldt, hvorved Hamlet meget rigtig anmærker, at skal
Retten saaledes have sin Gænge, maae vi i det Mindste kag
stryges Allesammen, men Spørgsmaalet er: om Menneske-
Livet med tilsvarende Dannelse øiensynlig vandt ved Eng-
*) Ditmers Allehaande VIII, hos Leibnits S. 420—21.
**) Prækenen paa Angel-Sachsisk hos Hi ek es (Thesaurus II.) paa Latin i
de Danske »Scriptores* 11. 463.
1 ff. »beskidte«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
