Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
80
gurd Syr, var Nisse-Konge paa Ringerige, under Dansk
Høihed. Da Olav var langt fra at tilkæmpe sig den Vigtighed
i Verdens-Historien som i Norges, hvis Skyts-Helgen han
blev, kan vi her hverken dvæle ved hans Kamp med Jar lem e,
eller ved hans Kiv med Ol uf Sven sker, og alt hans Bryderi
med Nisse-Kongen Rærek paa Hede-Marken, men vi maae
dog lægge Mærke til, at Det og Mere findes paa det Livligste
udviklet og beskrevet i hans Saga, som viser os den Islandske
Skildre-Konst i al sin Glands. Hvad vi her maae udhæve, er der
imod hans Ivrigh ed ikke blot for Daaben, men for Afgude
riets fuldkomne Afskaffelse, thi baade er det fra denne Side han
indtager sin Plads i Verdens-Historien, mellem Norges krone
de Prædikanter, og i den Anledning han paadrog sig det bittre
Nag hos Trønder og Hal ei er, der kostede ham baade Liv
og Krone. Han var, efter Sagaen, døbt 1 af Olav Tryggesen,
hvem han ogsaa ved Christendommens Indførelse meget tog til
Mønster, men, skiøndt baade kiæk og klog, var han dog ikke
saadant et Vidunder i Nordmænds Øine, saa de taalde ikke det
Halve af ham, og han vilde slet Intet taale af dem, hvad uraue
ligt kunde gaae godt, da «Norske Herser« er kun et andet
Navn paa «Normanniske Baroner«, og Norges «ypperste
Herse«, der saae alle Jarler over Skuldrene, Olav Tryggesens
Svoger, Erling Skjalgsen paa Sole, krummede kun meget
nødig sin Rygg selv for en Konge.
At Knud tog Olav hans Frihed meget unaadig op, var en
følgelig Sag, og havde han, det Første han fik Stunder, hjem
søgt Norge med en Deel af Englands og Danmarks Styrke,
eller med den Hele, da havde det været Verdens sædvanlige
Løb, det Nordmænd saavelsom andre Folk maatte lære at
finde dem i, men nu lurede han aabenbar paa Leilighed, til
Olav havde lagt sig ud med Erling Skjalgsen og andre Høv
dinger, som under de Omstændigheder hverken fandt det deres
Ære for nær at bukke dybt for Kongen i England, eller at
modtage gyldne Beviser paa hans Bevaagenhed. Ja, selv da
sendte han ingen Hær til Norge, men et stadseligt Gesandtskab
[Krone-Budskab], der, ved kun at forlange Hylding og Skat af
Kong Olav, skulde krænke og ydmyge ham, medens de ud
speidede Tilstanden og bearbeidede Gemytterne omkring ham*).
Forbittret herover og kied af bestandig at ligge paa Vagt mod
*) Hellig-Olavs Saga i Heimskringle K. 139—40.
1 ff. »Han var i sin Barndom d_>bt«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
