Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
87
lyse derom af Islænderne 1, som her kan pukke paa Adam
af Bremens Medhold 2 *).
Man hører for Resten ikke synderlig til Godvin Jarl og hans
Sønner, førend under Edvard den Hellige, hvem de satte paa
Thronen og vilde altsaa naturligviis raade over, men havde der
til farlige Med-Beilere i Normannerne, som Edvard fra
Barns-Been havde nydt Godhed af [hos] og var vant til at lystre.
Det kom derfor engang (1048) til aaben Feide mellem Kongens
selvgjorte Formyndere, men Enden blev dog, at Norman
nerne, med Ærke-Biskop Robert af Canterbury i Spidsen,
indtil videre maatte rømme Landet og lade de Indfødte raade**).
Ved samme Leilighed gik det udentvivl ogsaa ud over de Dan
ske Herremænd, thi Adam af Bremen siger, at det var egenlig
Godvins Sønner, der skildte Engeland fra Danmark, slog
den Ene af Sven Æstridsens Brødre ihjel, og drev den Anden
ud ***), saa det stadfestede sig ogsaa her, at Frænde er Frænde
værst. Edvard, siger Adam, fik vel Lov at beholde Livet og
Konge-Navnet, men det var ogsaa Alt, og Saxo kalder ham
reent ud en kronet Slave [Træl], og melder, hvad der er ganske
rimeligt, at Harald, for at glimre som «Fædrene-Landets
Befriers stjal paa een Dag Livet af hele den Danske Liv-
Vagtf). ,
Der har været megen Trætte om, hvem Edvard egenlig øn
skede til sin Efter-Mand: enten Sv enÆ strid sen, hvem Adam
siger, han gav baade Løfte og Handselff), eller Harald God
vinsen, der selv vilde have hørt ham hviske om sig paa hans 3
Døds-Seng, eller endelig Hertug Vilhelm i Normandiet, for
hvis Vugge det vel maa være sunget; men det er saameget min
dre værdt at tvistes om, som der, i det Mindste for vore Øine,
ei kunde være noget Afmægtigere end Edvards Ønsker. Det
er imidlertid klart nok, at ikke alene han, men England i det
Hele, hældede til den Franske Side, medens Northumber
lænderne for deres Part vel, næst efter dem selv, holdt mest
af de Norske; thi vi læse, at da de fordrev deres Jarl, Toste
Godvinsen, sparede de ligesaalidt Engelskmænd som
Danskerefff).
*) Adams Kirke-Historie 11. 37. Wilhelms Englands-Krønike 11. 13.
**) Sachse-Krøniken under A. 1048—52.
***) Adams Kirke-Historie 111. 14.
f) Saxos Danmarks-Krønike X.
tf) Adams Kirke-Historie 11. 57. 111. 12.
ttt) Sachse-Krøniken under A. 1064.
1 ff. »Islænderen«. 2 ff. -Adam af Bremen». s ff. >om Sligt paa sin«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
