Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
90
Normanner og Islændere.
Thule, der ligger saa uendelig langt borte, bag det vilde
Hav, er, saa at sige, ganske übekiendt; men dog veed saavel
Barbarerne, som de Romerske Skribenter, heel mærkelige
Ting om den at fortælle og nu hedder den Island.
Disse Br em er-K lerk en sOrd, i hans korte, men uskatteerlige
Beskrivelse af Nørre-Leden*), kan neppe anvendes bedre,
end til at indføre Islænderne i Verdens-Historien, hvor
de hidtil kun antegnedes som «de übekiendte Steder< paa vore
gamle Land-Kaart; thi de veed ikke blot saa mærkelige Ting
at fortælle om dem selv, som Nogen i hele det gamle Bremer-
Stift, men har ret egenlig fra Arilds-Tid «opoffret sig« til Histo
rien, saa det er baade Skam og Skade at udelukke dem deraf.
Uagtet nemlig Krigs-Bedrifter nødvendig i vor urolige
Verden optage den meste Plads i Stats-Historien, saa er det dog
ingenlunde for deres egen Skyld, men kun for Kraftens, de
yttrede, og Følgerne, de havde, og nu hørde der aabenbar langt
mere ægte Menneske-Kraft til den Islandske Udflytning
og historiske Opoffrelse for Slægtens almindelige Bedste, end til
Indtagelsen af England, og nåar Følgerne desuagtet er
mindre iøinefaldende, kommer det dog vel kun af, at de ligge
fjernere og begynde først nu at giøre Opsigt udenfor Nor
den. Her hjemme gjorde de det derimod saa tidlig, at allerede
Saxo, vor Romerske [classiske] Skribent fra det Tolvte
Aarhundrede, giver Islænderne det ligesaa forbausende som
hæderlige Vidnesbyrd, at de op offrede hele deres Liv til at
samle og udbrede Historiske Ku ndskaber om alleFolke-
Færd, fandt deres Fornøielse i at mindes, og satte deres Ære i
at ophøie Stor-Værk, saa han af deres Skat-Kammer anseelig
berigede sit Værk **).
Da nu, trods Tidens Tand og Ildens Tunge, som har fortæret
mange historiske »Kalve-Skind,« det Islandske «Saga-Bi
bliothek« endnu er et Storværk, mageløst i sit Slags, og en
Skat, hvoraf Historie-Skrivere J til Verdens Ende kan og skal
anseelig berige deres Værker, saa var det dog alt for urimeligt,
*) Adams saakaldte Danmarks-Beskrivelse S. 156.
**) Saxo i Fortalen i Danmarks Krønike.
1 ff. »Historie-Skriverne«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
