Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
104
gjorde Opstand imod ham, og [han] slog sig, efter mange varme
Dage, endelig til Ro i Ro u en, da Kong Karl, foruden sin Daat
ter og Normandiet, ogsaa skiænkede ham Bretagne, der var
ham nødvendig til Spise-Kammer, da Normandiet laae øde *).
Herimod kunde nu vel være Adskilligt at indvende, men da
det Altsammen dog hverken kunde skaffe os den nøiagtigere Be
retning om Rolv, vi savne, eller skille ham ved en Fods-Breed
af «Bretagne ogNormandi*, som han virkelig blev Herre
over, er det ei Umagen værdt. Heller maa vi lægge Mærke til,
at Sagnet er dog ikke nær saa forvirret, som de Lærde har
syndes, fordi de slet ikke vilde tænke paa nogen anden Kong
»Ædelsteen«, end ham det umuelig kunde være, da han ikke
var født. Naar Man nemlig seer, at Sachse-Krøniken, ligesaa
vel som Dudo, nævner Rolv ved 876, og paa samme Tid den
Normanniske Kong Gudrun (hos Vilhelm af Malmsbury
Gud rum), som blev døbt hos Kong Ælfred med Navnet
«Ædelsteen «, og herskede i Ost-Angeln til 890, altsaa vir
kelig mens Paris blev beleiret af Normannerne (885—86),
da bortfalder alt det Urimelige i Sagnet, og »de stærke Drøm
me*, som vore Kæmpe-Viser med Rette kalde dem, høre saa
ganske til Roi vs Folk, at han umuelig kunde fattes dem, me
dens det unægtelig taler stærkt for Drømmens Poetiske Ægt
hed, at vi kan forklare den bedre end Dudo.
Forleningen med Normandiet og Bretagne, som ikke
kunde koste Tosse- Karl stor Overvindelse, da det ene var øde
lagt og det Andet ikke hans, skal være blevet meget morsom, ved
det en Norman, som paa Roi vs Vegne skulde kysse Kongen
paa Foden, var lidt stiv i Ryggen, saa Benene kom høiere i Veiret
end Hovedet var; men Hoved-Sagen er, at Rolv deelde Landet
ordenlig med sine Stalbrødre, fik det godt opdyrket, og lærde
Frankerne, at Galgen var et godt Huus-Raad mod Tyve og
Røvere, saa ingen Bonde behøvede at tåge sit Pio v- Jern hjem
af Marken, med mindre han vidste, hans Kone var begfingret
og vilde dog nødig hænges ved Siden ad hende**).
Dette er omtrent Alt hvad Man veed om Gange-Rolv, thi
selv hvad Aar han døde, trættes Man om, men skulde end926
ikke just netop være det Aar, hans Søn Villum Langspyd
blev hans Eftermand***), kan Misregningen dog ikke være stor,
*) Dudos Normanner-Krønike 2den Bog. Wases Rim-Krønike S. 37-96
**) Dudos 2den Bog. Rim-Krøniken S. 96—102.
***) Sachse-Krøniken under A. 876. Ælfrik (Alberik) Munks Aarbog under
A. 876 og 928.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
