Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
106
ste om Hjemmet, men søge kun Bytte og Raade-Rum. Da saa
ledes Rikard vil overtale dem til at samtykke i Freden, han
har sluttet med den Franske Konge, og til at lade sig døbe,
svare de Fleste: det er spildt Umage at saae paa en Klippe, og
da de endelig «for gode Ord og Betaling« rømme Frankrig,
seile de ingenlunde hjem, men søge Spanien og plyndre atten
Stæder*).
Denne fø r s t e Hertug Rikard, som kun var et Barn, da hans
Fader blev myrdet (af Grev Arnulf i Flandern), kom under
Skin af Værgemaal i den Franske Konges farlige Hænder,
men reddedes ved Hjelp af Bernhard Dansker og andre troe
Normanner, bestod, med Nordiske Hjelpe-Tropper, en lang
Kamp paa Liv og Død med de sidste Karolinger, og oplevede
sin Svoger, HugoKapets Thron-Bestigelse. Man kan da nok
tænke, han er de Normanniske Historie-Skriveres
egenlige Helt, ligesom ogsaa Dudo, der for hans Skyld be
gyndte paa sin Krønike, slutter den med hans Død (1002), og
en saadan Folke- Yndling fra Barns-Been, med hvem Riget
giennemgaar sin Skiærs-Ild, maa nødvendig, efter Døden, gaae
igien under æventyrlige Skikkelser, saa det kan umuelig for
arge os, i Rim-Krøniken, at see Rikard den Uforfærde
de (sans peur) slaaes med Fanden selv, medens baade Vætter
og Uvætter underkaste sig hans retfærdige Dom**). Det for
nøier os derimod dobbelt, fordi vi har Dudos Fortælling hi
storisk at holde os til; thi er han end mere snaksom end vi
kunde ønske, er han dog for alvorlig til, hvor det giælder om
Daad, at fare med Tant. Vel er hans Fortælling om Keiser Ot
tos Tog til Normandiet og Rouens mærkværdige Beleiring,
i senere Tid, blevet meget anfægtet, men ene paa Grund af
«Aarbøgernes Tausheds og Man indseer let, det er dog alt
for übilligt at lade Normannernes Historie-Skriver høre
ilde, fordi Franker og Tydskere Ingen havde, men nøiedes
med tørre Annalister, som maaskee neppe vidste, at Rouen
var til.
Med Kong Hugos Syster havde Rikard ingen Børn, men ved
den deilige Gunvor, Dansk baade paa Fædrene og Mødre
ne-Side, blev han Fader til en talrig Afkom, hvoriblandt vi
maae lægge Mærke til hans Eftermand, Rikard den Anden,
og til Dronning Emma, hvis Giftermaal med Knud den Sto
*) Dudos Normanniske Krønike 111. (hos Duchesne) S. 148—52.
**) Waces Normanniske Rim-Krønike S. 275—88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
