Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
108
Frille-Søn af Hertug Robert, Rikard den Andens Søn, som
efter sin ældre Broders (Rikard den Tredies) tidlige Død (1028),
udelukde hans Søn og bemægtigede sig Regleringen.
Denne Robert, som engang i Knuds Dage skal have været
paa Vei til at giøre Landgang i England, men dreves tilbage
af Storm, døde endnu førend Knud den Store (1035) paa en
Pillegrims-Reise, han havde gjort til Jerusalem, og uden at
kunne sige, hvad Hjemmel Mester Wace havde for det, er det
dog ret mærkeligt, hvad han forfeller om Robert paa denne
Reise. Først lærde han nemlig Keiseren i Konstantinopel
baade at kaage Mad ved Nødde-Skaller og at bænke sine Giæ
ster ordenlig, som før maatte sidde paa Gulvet, og endelig
sendte han det Bud hjem med en Pillegrim, han, baaret af
Saracener, mødte i Syrien, atDjævle bar ham til Para
dis*).
Man seer nemlig heraf, det var en spøgefuld Herre, Vil
helm Erobrer havde til Fader, og Man hjelpes til en levende
Forestilling om den store »Gudelighed«, som, efter Munke-
Krønikerne, var arvelig i Roi vs Æt, medens vi, som kiende
Sigurd Jorsalfars Mester-Stykker i Konstantinopel, or
denlig forbauses over Rude-Jarlens Lighed med den Nor
ske Konge**).
Vilhelm Harlotsen, fra Falaise, var vel hyldet før hans
Fader reiste til Jerusalem, men var kun otte Aar, da Ro
bert døde i Nikæa, saa der hørde for ham allerede megen
Lykke til at blive Hertug i Normandiet, og der var da Ingen,
Store Knud mindre kunde drømme om at faae til sin Efter
mand paa Englands Throne og i Verdens-Historien;
men ligesom Vilhelm havde Tiden (over halvtredsindstyve
Aar) for sig, saaledes lærde han ogsaa tidlig, hvad der er en
meget større Konst og Klogskab, end Verdens Vise endnu
har fattet, nemlig »at bie«.
At nu en Normannisk Vove-Hals foer over Kanalen, med
en Ladning forvovne Kroppe fra alle Verdens Hjørner, og at
det lykkedes ham at slaae en Krigs-Hær, feide Kongen, for
bluffe Folket og bestige Thronen, det vilde i Verdens-Historien
kun været et Æventyr, Man i Forbigaaende skiænkede et flyg
tigt Blik, nåar ikke den Haand-Fuld Normanner, langt fra
at tabe sig mellem Angel-Sachserne, havde paa en Maade
*) Waces Normanniske Rim-Krønike S. 407 — 10.
**) Sigurd Jorsalfars Saga i Heimskringle K. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
