Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
136
Grev Roger den Anden paa Sicilien, det Hele og antog
Konge-Navnet. Efter Heimskringle var det Sigurd Jor
salfar, som paa sit Kors-Tog giæstede Roger, der først gav
ham denne Forhøielse i Rangen *), og hvad derimod end ellers
kan være at indvende, er det dog en behagelig Mindelse om
Normannens Sammenhæng med Norge.
Da Kong Rogers mandlige Afkom uddøde (1189), vilde
Hohenstauferne, som havde giftet sig ind i Slægten, vel
strax arvet, men maatte dog lade en Frænde med Tankred-
Navnet herske og døe først.
Dette Normanniske Rige var en uundværlig Støtte for Paven,
et forsvarligt Bolværk mod Muselmændene og en Skræk for
Byzantinerne, som derved baade mistede deres Italienske
Uden-Værk, og fik en farlig Nabo, ikke blot i Robert Vi skard,
men ogsaa i Kong Roger, som over i halvtredsindstyve Aar
(1101—54) stod for Styret, og selv hvem der ikke troer, det var
Altsammen godt, maa dog finde, der var Meget.
Kige vi nu indenfor i de Normanniske Riger, da finde vi
Lehns-Væsenet i al sin Kraft, som vel i den senere Tid er
blevet hardtad ligesaa slet benyttet som ilde omtalt, men var
dog aabenbar den frieste Forfatning, der, udenfor Norden,
fandtes i Middel-Alderen, og [som] kunde gives i de nye
Riger. Naar Man nemlig ved et Riges Stiftelse lægger »Spyd
stage-Retten« til Grund, da maa deraf enten udspringe en fuld
kommen » Natur-Stand», som de »Latinske Jurister* beskrive
den, eller et almindeligt Slaveri, med mindre hver Strids-Mand
ordenlig tager sin Part og faaer Arve-Fæste derpaa, ligesom
Lehns-Herren paa Thronen og Kron-Godset. Herved op
kommer nu vist nok etAristo-Krati, hvor det ingenlunde al
tid er de Bedste, der raade, og hvor det sædvanlig gaaer broget
til, men nåar Man sammenligner det Byzantinske Rige, hvor
Alle, selv Keiseren, bestandig havde Kniven paa Struben, med
det Normanniske, hvor Knivene, nåar de ikke kunde holde
hinanden i Skeden, sleed dem selv op, kan der dog intet Spørgs
maal være om, hvor et Menneske helst skulde opslaae sin Bo
pæl, eller hvor de menneskelige Kræfter havde det frieste
Spille-Rum. Vist nok maatte Man ønske[t| Almuen bedre
Kaar, end den sædvanlig havde under Baronerne, men den
havde dem dog bedre end Romerske Trælle, til hvem den,
som Krigs-Bytte, var nedsunket, og vilde Baronerne hamle
*) Sigurd Jorsalfars Saga (i Heimskringle) K. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
