Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
146
lærerige, ikke ved at strutte af Bemærkninger og Afhandlin
ger, men ved at læses med Lyst og være propfulde af hvad det
er Umagen værdt baade at høre og see. Med denne Konst syn
des nemlig Islænderne født, og desværre, synes den uddød med
dem, men skal Nyaars-Tidens Vidskab blive værd at
nævnes ved Siden ad Old-Tidens Syner og Middel-Alde
rens Konst, da maa den ogsaa efterhaanden kunne lære os at
gienkalde Hine og efterligne Denne ; thi kun deraf kan det sees,
vi rigtig forstaae dem, og først da erde virkelig forklarede.
Vist nok maa dette synes os, hvem Tydskerne har lært at
forklare alt Fortidens Stor-Værk, uden at røre det med en Fin
ger, en overdreven Fordring, men det er dog lige vist, at om de
Syner, Man aldrig har seet, taler Man som den Blinde om Far
ver, og at Vind er Alt hvad de giør, som vil forklare os en
Konst, de ikke har lært. Vil vi derfor blive kloge paa Menne
ske-Livet i det Hele, maae vi ogsaa lære at sætte os levende ind
i alle dets Retninger, og i den Islandske, som netop var den
Videnskabelig e, opnaae det Mesterskab, de übetimelig efter
stræbde; men det følger af sig selv, at en saadan virkelig Op
lysning ikke, som det blotte Skin deraf, hvormed vi har leget,
kan være et Øiebliks eller een Menneske-Alders Værk, saa vi
kan godt være bekiendt kun at fuske paa en Konst, det første
Aar, vi staae i Lære.
Dette maa da ogsaa tjene til Undskyldning for denne og
mange andre Udsvævelser fra Hoved-Sagen, som her er at for
tælle hvad Man veed om de store Begivenheder, der aabenbar
ei blot vedkomme enkelt Mand og Folk, men hele Menneske-
Slægten, og Læseren bedes nu saa godt som mueligt at optage
Traaden, hvor den slåp, nemlig ved den Normanniske Be
drift i det Ellevte Aarhundrede, som fører os lige til Kors-
To gene, ja, midt ind deri. Den Normanniske Udvandring
er nemlig den sidste fra Norden, saa med dem [den] sluttes Møn
stringen af de nye Folk, der paa den store Skue-Plads maae
tildrage sig vor Opmærksomhed, og det var nu Spørgsmaalet,
om de vilde ødelægge hinanden, eller træde i en levende Vexel-
Virkning og udrette Noget, der viiste, de var af samme Slægt,
som Old-Tidens Hoved-Folk. Svaret er imidlertid ogsaa for
mange Aarhundreder siden givet, til Nord-Boernes og Middel-
Alderens Fordeel; thiVilhel m Erobrer ogßobertViskard
var jo Fædre til To af det første Kors-Togs berømte Helte,
og vi staae da ved en Begi ven he d, stor til Forbauselse, be
undringsværdig til Verdens Ende !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
