Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
158
lige Kirke«, beregnet paa hele Christenheden, men maatte dog
indskrænke sig til Vest er-Le den, og grundfæstedes kun, hvor
vi endnu see dets Ruiner: i Italien, Frankrig, Spanien og
S y d-T y d s k 1 a n d, og skiøndt det her forbyder sig selv, Skridt for
Skridt at følge et Riges Opkomst, der egenlig ligger i Tanke
verdenen, er det dog begribeligt nok, hvorfor Rom blev dets
Hoved-Stad og den RomerskeVester-Leed dets Hjerte.
Da nemlig Gother, Franker og Longobarder havde er
hvervet Spydstage-Ret til Spanien, Gallien og Italien, op
kom derved naturligviis ikke nye Borgerlige Selskaber,
men de ulykkelige Lande fik kun en Mængde meer eller mindre
barbariske Herrer, som, nåar ikke en beroligende, formildende,
forædlende og ei sjelden tugtende og kysende Kraft var traadt i
Virksomhed, maatte gjort det opløste Rige til en daglig Val-
Plads, indtil Barbarerne havde udtømt deres Kræfter, og en
Enevolds-Tyran fornyet Keiser-Tiden. Denne baade Naadens
og Sandhedens, baade Fredens og Retfærdighedens kraftige
Stemme var nu aabenbar Christendommen, som den fandtes
hos Bisper, Præster og Munke, og de kan derfor aldrig
skildres saa nærige og herskesyge, eller saa vankundige og over
troiske, at de jo almindelig var baade de Skikkeligste og de
Klogeste i deres Tid og paa deres Sted, medens deres egen For
deel, saavelsom deres Kald, gjorde dem til Mængdens og de
Ringes, til Fredens, Billighedens og Naadens naturlige Tals
mænd. Geistligheden var en Levning af den Christ ne K rke-
Stat, som Barbarerne, nåar de antog Christendommen, maatte
skaane; Bisperne var det, som ved at tåge Stæderne under
deres Vinger, reddede dem fra reent at ødelægges; Geistlig
heden var det, som formaade Krigs-Folket til dog at holde
Fred de tre Dage om Ugen, og tæmmede dem i det Hele saa
ledes, at Tilstanden blev taalelig, og Munkene arbeidede, med
en beundringsværdig Utrættelighed og Selv-Fornægtelse, paa at
faae Landene opdyrkede, Handværkerne i Gang og de nødven
digste Kundskaber i Omløb, saa Krigs-Folket fik at see, det var
i Grunden deres egen Fordeel at bygge istedenfor at nedbryde,
lærde at kiende bedre Sysler end Svir og Sværm, Slags-Maal og
Mand-Slæt. Havde nu end baade Bisper og Munke alle været
Engle, vilde der dog tit behøvedes andre Midler end rolig Op
lysning og kiærlig Overtalelse til at bøie de haarde Halse, til at
beskiærme i det Mindste Geistlige Personer og Kirkens Eien
dom mod Vold og Mord, og i det Hele at sætte Ryggesløshed,
Udsuelse og Herske-Syge Skranker, og jo svagere da Geistlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
