Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
163
sin Faders Spaaner saa godt sammen, at boglærde Folk kunde
læse deri »han skal herske fra Hav til Hav«*). Hildebrand
siger selv, han var opfostret i Rom til den Geistlige Stand, og
forlod kun Byen for at følge sin Velynder Gregor den Sjette,
som Tydskerne nødte til at tåge sin Afskeed, og derpaa var
han nogle Aar Munk i Clv gny (i Bourgogne), men vendte til
bage med Leo den Niende (1050), og var, først som «Pavernes
Herre og Mester*, og tilsidst som «Guds Tjeneres Tjener, « gien
nem en heel Menneske-Alder Kirke-Rigets synlige Hoved.
Efter hans Raad har det da sikkert været, baade at L e o rykke
de i Marken mod Normannerne, og at, da Man saae, det var
et Misgreb, Nikolai 1 gjorde dem til sine Lehns-Mænd,
medens Hildebrand selv forsikkrer, det var ham, som, trods
> onde Tunger, « bevægede Alexander til at sende Vilhelm
Erobrer Kors-Fanen og paa en Maade forlehne ham med
England**). En Mand med saa gode Øine og paa saa høit et
Stade i Kirke-Riget, som Ærke-Degn Hildebrand, maatte
strax indsee, at Rigets Vel for en stor Deel beroede paa et «rig
tigt Valg« af dets Over-Hoved, der ei vel kunde ventes af
Roms Almue og endnu mindre af den Tydske Konge, og Ni
kolai den Anden (forhen Biskop Gerhard i Florens),
som skaffede Apostolikeren den Normanniske Liv-Vagt,
udgav da 2 tillige (1059) den berømte Va lg- Lo v, der vel i intet
sigende Udtryk forbeholder den Tydske Konge og Romerske
Keiser hvad Ret de kan have, men bestemmer : at Paven skal
vælges af »Cardinalerne«, i eller udenfor Rom, efter Om
stændighederne, og tilønsker dem, der vil hindre eller tilintet
giøre et saadan ordenligt Valg, al timelig og evig Ulykke**.*).
Intet under Solen er fuldkomment, og Noget af en >Polsk
Rigs-Dag« maatte 3 nødvendig altid følges med Valget til en
Throne, der ikke blot var den Høieste paa Jorden, men gjaldt
egenlig for «høiere end Himlene«; men herved sørgedes dog
for, at »Patrioterne«, Faa eller Mange, indelukt eller udelukt,
altid kunde træffe et Valg, som, nåar de var «ægte*, tidlig eller
seent vilde kiendes »gyldigt« af de Troende og sikkre Grund-
Forfatningen. Øieblikket var ogsaa gunstigt, thi den myndige
Keiser Henrik den Tredie, som var vant til at besætte Pave-
*) Barons Kirke-Bøger A. 1073.
**) Gregors Breve VII. 25. hos Hardouin VI. 1444.
***) Bullen om Pave-Valget hos Hardouin VI. 1064 og i Barons Kirke-Bøger
A. 1059.
1 s Nikolai« i2. Udg. sat foran »da&. 2 »da« mgl. i/f. 3H. » maatte der«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
