Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
Nord-Søen, hvor der kun kom en svag Gienlyd af det Asia
tiske Vaaben-Gny, ikke veed bedre Beskeed, men siger med
Fornøielse Alt hvad han har kunnet baade høre og spørge om
en Begivenhed, der i hans Øine med Rette fordunklede alle de
Lovsjungne fra Heden-Old*).
Got fred, siger Vilhelm, baade i Sind og Skind beslægtet
med Karl den St ore, var en Søn af Grev Eu st ak ißoulogne
(som hjalp Vilhelm Erobrer i Slaget ved Hastings), men efter
sin Morbroder af samme Navn blev han af Keiser Henrik den
Fjerde forlenet med Lothringen, og derfor var han med
ved Roms Beleiring, hvor han hentede sig en haardnakket
Feber, som han ikke blev kvit, før han lod sig tegne med
Korset**).
Var det vist, at Gotfred, der viiste sig saa begeistret [bræn
dende] forKirke-Rigets Sag, at han ikke blot førde Hoved-
Banneret i den hellige Krig, men solgde til dens Tarv Alt hvad
han havde og sagde sit Fædrene-Land for bestandig Farvel,
dog havde været med at beleire Rigets Martyr i St. Angelo,
da vilde det være en stor psychologisk [hjertelig] Mærkværdig
hed; men da ingen Samtidig har et Ord derom, og hans Mo
der sagde, han fra Barns-Been havde havt Mod paa Jeru
salems-Toget***), [saa] er det sagtens kun et Rygteaf samme
Slags, som det inde fra Asi en, at han skulde have været Hen
riks Mærkes-Mand i det berømte Slag med Kong Rudolf
(1080) og selv fældet denne St. Peders kronede Vaaben-Dra
ger med Banner-Stagen. Da dette tilgavns urimelige Rygte imid
lertid i nogle Aarhundreder har havt det uforskyldte Held at
giælde for en afgjort historisk Sandhed, maae vi gribe Lei
ligheden til at bemærke, at saavel dette som den hele roman
tiske Fortælling om Tve-Kampen, hvori Gotfred, skiøndt hans
Klinge sprang, dog reddede sin Ære med Stumpen, er blot No
get som Vilhelm Tyrier, født og baaren i Asien, et hun
drede Aar efter skrev op, uden at kunne drømme om, at vore
«Kritiske Historie-Skrivere« vilde regne, hvad først han for
talde om gamle Europæiske Tildragelser f). Hvad der imid
lertid binder Læsset og sætter den hidtil anvendte historiske
Kritik i et meget ufordeelagtigt Lys, er at Ordrik, en samti
*) Vilhelms Englands-Krønike hos Savile S. 143.
**) Sammest. S. 133. 43—44.
***) Abbed Vi[g]bert hos Bon gars S. 485.
f) Vilhelm Tyrier hos BongarsS. 766—67. og ellers ingensteds, før midt
i det Trettende Aarhundrede ki endelig udskrevet af Ælfrik (Alberik)
Munk hos Leibniz S. 181—82.
12*
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
