Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
177
somhed, som gjorde Kirkerne til Stalde og selv til Moskeer,
og Ærbødighed for de mange Helgen-Been, der hvilede i
Maglegaard, og endelig, om aldrig Andet, saa Lyst til «de
skiønne Grækerinder* burde bevæge Vestens Kæmper til at
staae ham kraftig bi mod Tyrkerne*). Hans egen Daatter har
nemlig fortalt os, at da Greven af Flandern (omt. 1090) kom
som Pillegrim tilbage fra Jerusalem, svor han hendes Fader
Huldskab og lovede at skaffe ham femhundrede Ryttere**),
saa disse eller andre Flere har det sagtens været, Keiseren skrev
til Robert om og brugde alle sine Overtalelser, der gierne, ved
at falde i god Jord, kan have frugtet meer end han ønskede.
Af Kors-Togets berømte Høvdinger har vi nu kun dets Odys
seus ogAchil, eller Boemund ogTankred, tilbage, men
om dem forsmaae vi nødvendig Gienlyden i Malmsbury, da
disse Italienske Normanner er os beskrevet af samtidige
Penne, der sad dem meget nærmere og var tildeels i deres
Reise-Selskab.
Vi huske nok, at al den Glæde, Boemund omsider fik af
sine Seire over Alex, var at Man sang Gade-Viser om ham i
Maglegaard, mens Keiseren triumpherede, og det Værste var
endda, at Lykken virkelig med det Samme vendte ham Ryggen ;
thi hans Stifmoder Gæta, hvem Anna beskriver som en
Amazone, skildres ellers som en Hex, der havde de berømte
Læger i Salerno, hendes Hjemstavn, i Ledtog med sig, og fik
ei blot Robert Viskard til at giøre Boemund saa godt som
arveløs, men vilde forgivet dem Begge***). Saameget er 4 alt
Fald vist, at Gætas Søn Roger blev Hertug iApulien, og
Boemund maatte slaaes enstund med ham blot for at faae
Taren t, Otranto og lidt andet Pillerie, saa han havde sikkert
megen Lyst til at see sine Omstændigheder forbedrede, uden at
være synderlig kræsen paa Midlerne, men nåar Man i Malms
bury ymtede om, at det var vist ham der havde sat det i Pave
Urban at overtale al Verden til Kors-Tog, for at han maaskee
kunde blive Keiser i Konstantinopel f), see, da beviser det
kun, at Man i Malmsbury tænkde ligesom vi, at, Eet af To,
var Kors-Togene dog langt snarere Boemunds end Lille-
P eters Aande. Man vilde imidlertid giøre baade Urban s og
Gotfreds og alle de Andres Begeistring stor Uret ved at ud
*) Abbed Vi[g]bert hos Bongars S. 475—76.
**) Annas Alexiade S. 201—2. Vilhelms Englands-Krønike hos Savile S. 105.
***) Ordrik hos Duchesne S. 644—45.
t) Vilhelms Englands-Krønike hos Savile S. 130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
