Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
180
Her laae nemlig samme Nat et uhyre stort Sørøver-Skib,
som, uagtet det havde tohundrede Roers-Karle, kom for Vind
stille neppe af Stedet, og Styr-Manden saae med Forskrækkelse
hele denßyzantinske Galei-Flaade komme roende lige imod,
hvad han strax meldte Greven [Jarlen], Gud veed hvorfra’
som havde fragtet Skibet til sig og sine femtenhundredé
jernklædte Kors-Dragere. Denne lod da strax alle sine Folk
fare i Harnisk, og, hvis end Skylden var, saa kom det ved en
besynderlig Mis-Forstaaelse til en hidsig Fægtning med de By
zantinske Galeier, anførte af den tappre Marian, som var
en Søn af Admiralen Nikolaos Maurokatakalon, der laae
og krydsede i Farvandet og havde længe luret paa den store
Viking-Snekke, men Slags-Maal har Man alievegne Nok af,
saa det alene lokker kun Gade-Drenge. Sagen, hvi Prindses
sen vinker ad os, er imidlertid den: at der var en Præst om
bord, som da Marian kom til at saare Greven selv, blev som
han var rasende, gjorde lyst med sin store Kors-Bue, somPrind
sessen kalder en »Helved-Maskine,« og holdt ud, mens hans
Selskab af tolvKæmper blev tre Gange afløst, uagtet ogsaa han
havde mangfoldige Saar og blødte som en Tyr. Tilsidst lærde
Man imidlertid dog at forstaae hinanden ret, saa Greven over
gav sig til Marians Førelse, men Præst en havde hverken
Øine eller Øren for Andet end Fienden, og da han havde skudt
sine Pile op, greb han en stor Steen i begge Næver og smak i
Hovedet paa Marian, som Ajax paa Hektor (siger Anna
selv), saa Hjelmen knustes og Byzantineren daanede, men
kom sig dog igien og takkede Præsten med tre Pile, der alle
ramde. Denne, som nu heller ikke havde flere Steen, foer om
kring som et fortvivlet Menneske, til han stødte paa en Sæk
med Skibs-Kavringer, der da paa Timen regnede ned over
Fienden, og gav blandt Andet Marian et dygtigt Øre-Figen.
Hermed endtes Slaget i Morgen-Stunden, men da saa Folkene
var sat i Land paa den Albanske Kyst, hvor Byzantineren
vilde, gik Præsten længe og ledte om Marian, hvis Navn
han ikke vidste, men hvem han dog kiendte paa et Håar, og da
han endelig fandt ham, omfavnede han ham som sin bedste
Ven, forærede ham en vægtig Sølv-Kande og sagde: ja, havde
det saa vel været paa fast Land, skulde en god Hob af Jer be
stemt bidt i Græsset. Med de Ord faldt han om og døde af
sine mange Saar*).
*) Annas Alexiade S. 289—93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
