Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
186
Hær og uden Penge, nødtes til at skiænke Tyrkerne baade
Fred og Foræringer, paa det Vilkaar at de skulde lade Bithy
nien uanfægtet*), det er paa reent Dansk: han maatte ligefrem
afstaae dem hele Nato lien, saa nær som Kysten ligeoverfor
Hoved-Staden og endda give dem Penge til. I Krigen med Ro
bert var hans Tyrkiske Leie-Tropper iblandt dem, Keiseren
stolede mest paa, og efter saaledes ei blot at have viist dem
Veien til Europa, men gjort dem til sin Svagheds Øien-Vid
ner, maatte vi selv kunne slutte os til, hvad Art det havde med
hans følgende Krigs-Erklæringer imod dem, men hans Daatter
har sørget for, vi skulde vide det tilgavns, i det hun omstænde
lig har fortalt os, hvorlunde det, selv efter SolimansDød, da
hans Emirer sloges om Byttet, ei var Keiseren mueligt med al
hans Magt og List og Bestikkelser at faae Nikæa (Is-Nik) til
bage, som Soliman havde gjort til sin Hoved-Stad. Siden, da
det lykkedes Solimans Søn, Kilidsch Arslan, igien at
samle Riget, gik Keiserens Tanker ikke engang nær saavidt,
men det var hans høieste Ønske paa den Leed, at kunne sikkre
Nikomedien (Is-Mid), den eneste betydelige Stad, han eiede
i hele A si en, og nåar Man hører, hvilket uoverstigeligt Bolværk
han desaarsag reiste mod Tyrken, maatte Man baade lee og
græde; thi Prindsessen fortæller med megen Velbehag, hvor
lunde det lykkedes ham at oprense en gammel Grøft, og, for at
Tyrken hverken skulde springe eller vade derover, fik han
ved gode Drikke-Penge mange firskaarne Bønder-Karle til hardt
ad at forslæbe sig paa uhyre Kampe-Stene, hvoraf han bygde
det saakaldte «Jern-Taarn* udenfor Byen**).
Det kalder Man at gaae forsvarsviis tilværks, og Keiseren,
der vistnok ligesaalidt som hans Daatter troede paa Begei
string [Aands-Ild], hvad Navn den saa førde, maatte da vel
blive forskrækket ved at høre Rygtet om den ny Verdens Rust
ning, end sige da ved at see Kæmper mylre under Hoved-Sta
dens Mure, som hver især kunde giælde for et Jern-Taarn, der
havde Fødder at gaae paa, men han maa dog snart have mær
ket, at Vester-Ledens Riddere var i Grunden et ærligt og god
modigt Slags Folk, siden han vovede at drille dem saa drøit, og
troede, der var meget vundet ved at afpine dem enTroskabs-
Eed og Løfte paa alle de Stæder, der før havde hørt til
Ro mer -Riget***).
*) Annas Alexiade S. 96—97.
**) Sammest. S. 282—83.
***) Annas Alexiade S. 298.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
