Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
215
ger, hvoriblandt En gav sig ud for Sønnen af Keiser Roma
nos Diogenes, der for nogle Aar siden med væbnet Haand
havde stræbt at giøre sin Arve-Ret giældende, men var kommet
til Kort*). Man seer strax, at Boemund vilde drage samme
Fordeel af denne Diogenes, som hans Fader af Mikkelen,
han førde med sig, men da Prindsesse Anna forsikkrer, at
allerede han, der kort før Kors-Toget udgav sig for Leo, en Søn
af Romanos, og gav Alex Nok at bestille, men blev dog til
sidst fanget og mistede Øinene, var en grov Bedrager**), saa
synes Bedrageriet med den Boe mund ske Keiser-Søn at have
været ret haandgribeligt.
Uagtet nu Boemund, udrustet med den hellige Fader Pa
vens Fuldmagt og varme Anbefaling, valgde Fr an krig, hvor
Urbans Kors-Præken havde frugtet saa godt, til Middel-
Punkt for Sin, og formælede sig desaarsag med Kong Philips
Daatter Constance, saa havde han dog ogsaa Mod paa Eng
land og vilde selv fristet Lykken der; men Henrik Præste
lærd, der helst vilde præke selv paa Øen, bad ham meget artig
ingen Uleilighed [at] giøre sig, da han snart selv kom over til
Normandiet og kunde der have den Fornøielse at tale i Mag
med Antiochiens berømte Fyrste. Han maatte altsaa ind
skrænke sig til Italien og Fr ank rig, men der gjorde han ogsaa
ganske overordenlig Lykke, som Man nok kan tænke, da han,
efter Prindsessens nøiagtige ßeskrivelse ***), maa have været
storladen som en Konge, bygt som en Kæmpe, smuk som en
Apol, fim som en Hof-Mand og veltalende som Faa, saa [at]
nåar han traadte frem for Høi-Altret i Chartres og skildrede,
paa den ene Side, hvad han selv havde oplevet mellem Magle
gaard og den hellige Grav, og, paa den anden Side, Pragten
og Rigdommen, Hedenskabet og Feigheden i By z ants, da
maatte han nødvendig, om just ikke hvad vi [vilde] kalde «be
geistre* [»opflamme«] saa dog hvad al Verden kalder «for
trylle* baade Herrer og Damer. Ordrik udtrykker sig derfor
meget rigtig, nåar han siger, at denne Præken, som lovede
Kors-Dragerne Guid og grønne Skove (urbes et oppida ditis
sima *), opflammede [ophidsede] Tilhørerne saaledes, at de greb
*) Ordriks Kirke-Historie hos Duchesne S. 817. Annas Alexiade S. 345—46.
**) Annas Alexiade S. 271—79.
***) Sammest. S. 404.
1 o: »de rigeste Byer og Stæder*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
