Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
238
saa Udfaldet var i sin Orden 1; men at der ikke [nu] kom en
anden Skare efter, som lignede Heltenes, beviser enten, at Ti
den ikke meer havde Helte-Sind, eller at Bernhard kun slet
forstod den Konst at vække det. Man indseer ogsaa let, at en
Mand, der, som Bernhard, var sværmerisk begeistret [ind
taget] for Munke-Buret og Løn-Gangene der[i] til det
himmelske Jerusalem, umuelig kunde være begeistret [ind
taget] for Kæmpe-Færden under Vaaben-Gny til det Jordiske,
skiøndt han godt kunde mene, at Tyve og Røvere, Mordere og
Volds-Mænd, vilde Jægere og Svire-Gaster, og alle De, der dog
ikke vilde beflitte sig paa et helligt Munke-Liv, gjorde baade
Kirken, Verden og sig selv en stor Tjeneste med at afbryde de
res «daglige Sysler, « og drage til det hellige Land, hvad enten
saa de slog Tyrkerne, eller Tyrkerne slog dem. Hvad endelig
Miraklerne angaaer, som Bernhard ved denne Leilighed
skal have ruttet med, da maae vi naturligviis her lade dem
staae ved sit Værd, og kun bemærke, at beviste de Andet end
hans og hans Samtidiges Mirakel-Tro, hvorom Ingen tviv
ler, da var det i det Høieste kun, at hans Tanke-Gang til deels
fandt Medhold i Himlen, men ingenlunde, som Mange indbildte
sig, at daarlige Karle skulde vinde glimrende Seire, eller at Gud
ved Mirakler vilde raade Bod paa alle Dumheder.
Vi bemærkede forud, at en hovedløs Beleiring af Damask
med en styg Hale (1148) var den eneste Bedrift, Keiser Kon
rad og Kong Ludvig prøvede paa, og derom siger Otto af
Freysingen, som selv var med, meget kort og koldt: trods
alle deres Gienvordigheder lod dog hverken den Tydske eller
den Franske Konge deres Brasken fare, og hvad Fremgang og
Udfald derefter Damaskus-Reisen fik, vil jeg opsætte og
kanskee overlade Andre at fortælle*). Som sagt, saa gjort,
Otto sprang det over, og var det ikke for en vis Ordens Skyld,
vilde vi følge hans fristende Exempel; men nu vil vi dog be
mærke, at Damask, lige indtil Baldvin den Andens sidste
Dage, havde beholdt sin gamle Høvding, Thoktkin, der alt
fægtede under Korboga ved Antiochien, men efter hans
Død kom Staden i Forvirring og kastede sig, af Frygt for Zenki,
i de Christnes Arme**). Naar derfor Tydskerne melde, at
Grav-Rigets Fyrster lokkede de høie Hoveder til at beleire Da-
*) Otto af Freysingen i Barbarossas Levnet I. 58.
**) Wilken om Kors-Togene I. 222. 11. 525—27. 685—90.
1 2. Udg. »der ogsaa havde samme Lykke;*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
