Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors- Togene
276
med ham at skaffe, udstædte et latterlig pralende og modbyde
lig prækende Brev om sine Bedrifter til alle Fyrster i Christen
heden, spillede i Åkre, som magtesløs Despot, en bedrøvelig
Rolle og reiste saa hjem (1229) med hvad kun han selv kaldte
velforrettet Sag. *).
Om det nu virkelig var denne Keisers Lyst, som ikke blot
Paven lastede, men de Arabiske Historie-Skrivere roste ham
for: at drive Spot med alt Chris te li gt, det er [bliver] hans
egen Sag, som det neppe lønner Umagen for os at tvistes om,
men at hans saakaldte Kors-Tog gjorde Christenheden al
den Skam, det kunde, og at Grav-Riget i den Tydske Keiser fik
en Konge, der ikke blot dybt foragtede Dets ringe Levninger,
men hadede og forgreb sig paa Dets fri Forfatning, det var
Menneskehedens Sag, der vist nok kan hæve sig over alle
saadanne Smaa-Ting, som de største Enkelt-Mænd dog i Grun
den er, men hævner sig dog nødvendig paa sine Fiender ved at
optage den Handske de kaste.
Hermed vende vi os da fra det »modbydelige« til det
»sygelige« Kors-Tog, der klarlig viiste at Ridder-Aanden gik
med [bar paa] sin Hel-Sot, men viser os den dog selv under saa
uheldige Omstændigheder fra en saare elskværdig Side; thi
baade Kong Ludvig den Hellige, som stod i Spidsen for det,
og hans Lov-Taler, som tillige var hans tro Følge-Svend, Jo
han Jo in v ille, er aabenbar kiække, ædle og fromme Ridders-
Mænd, der kun fattes Ørne-Blikket og Bjørne-Kræfterne for at
gaae i Lag med det Store Kors-Togs Helte.
Anledningen til Ludvigs Tog var ogsaa, efter alle Samtidi
ges Vidnesbyrd, en svær Sygdom, han faldt i, og Joinville
forfeller os saaledes, efter Kongens egen Mund, at Man troede,
han havde opgivet Aanden, saa En af Fruerne, der stod ved
Sengen, vilde dækket hans Ansigt til, men saa stod der, til
Lykke, en Frue ved den anden Side ad Sengen, som ingenlunde
vilde tillade det, men blev ved at paastaae, der var Liv i ham
endnu, og mens Fruerne trættedes, lukkede vor Herre hans
Øine op og gav ham hans Mæle igien. Det første Ord, han da
sagde, var at de skulde række ham Korset, som de ogsaa gjor
de, og vel blev hans kiære Fru Moder usigelig glad, da hun hør
de, han havde faaet sit Mæle igien, men da hun saae, han havde
tåget Korset op, da giøs det [dog] i hende, som om hun saae en
Dødning**).
*) Wilken om Kors-Togene VI. 452 — 505.
**) Ludvig den Helliges Levnet af Joinville (Menards Udgave) S. 42—43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
