Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
287
stina landede i Portugal og hjalp til Oprettelsen af dette ny
Konge-Rige. En saadan Hjelp med Norden-Vind var det
iblandt Andet, der vristede Li ss ab on ud af de Vantroes Hæn
der, og her kan det være os det Samme, enten Lissabons
Indtagelse var en Bisag paa Sigurd Jorsal fars Kæmpe-Færd
til Åkre og Sid on, eller en Undtagelse i det daadløse Kors-
Tog, som bærer Navn efter Keiser Konrad afSchwaben.
Kun vil vi gribe Leiligheden til at bemærke, at Snorro siger
ikke, Sigurd indtog Lissabon, men blot at han vandt et
Slag i Nærheden, saa Engelskmænd, Flæminger og Tyd
skere kan rolig dele Æren, som de er Venner til, skiøndt det
er løierligt nok, at Munken fra Lut tic h, ligesom bare for at
drille dem, vil fortælle os: »den Norske Konge « var med, da
de tog Staden*).
I Slutningen af det Tolvte Aarhundrede havde de Afrikan
ske Mohader afløst Moraviderne i Spanien, ligesom Kur
der afløste Seldschukerne i Syrien, og mellem dem fandt den
store Saladin en berømt Jævn-Aldrende iJakobAlmanzor,
som ved A lar kos (ei langt fra Cuenza) kiørde saaledes i Ring
med Kongen af Kastilien (1195), at Denne, i Arabernes høi
travende Stil, af hele sin stolte Krigs-Hær kun beholdt sin Gan
gers Tøile**). Snart (1198) fik imidlertid den Almanzor af
seiret, og Alfons den Ottende oplevede endnu vedTolosa at
faae Bod for Banen ved Al ar kos.
Dog, hvormeget Hast-Værk vi end har, maae vi standse et
Øieblik ved dette berømte Slag, der efter Arabernes egen Til
staaelse ei blot gav Alfons men det Christne Spanien Bod for
Bane, saa det kun er at ligne ved Slaget, som netop Femhun
drede Aar før gav Araberne vundet. Roderik Ksimenes,
som dengang nylig var blevet Ærke-BispiToledoog fulgde
sin Konge til Seier, slutter derfor ogsaa sin Spanske Krønike
med Fortællingen om dette Lykke-Skifte, og er naturligviis her
saa omstændelig, at vi med hans Øine kan see det Hele. Lidt
fortinnede har hans Øine nu vel sagtens været, siden han ikke
kunde see Blod paa Val-Pladsen, hvor der var Lig i mange
tusind Tal, og savnede ikke Flere end fem og tyve Christne,
hvor der faldt henved et Par hundredetusinde Musel-Mænd;
men han har dog i det Hele brugt sine Øine meget bedre end
*) Sigurd Jorsalfars Saga i Heimskringle K. 5. Ælfrik (Albericus) Munk hos
Leibniz A. 1149. Wilken om Kors-Togene 11. 219. 111. (1.) 264—69.
**) Conde’s Mauriske Historie ved Rutschman 11. 385—416. Rodrik Ksime-
nes Spanske Krønike hos Bell S. 262—63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
