Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
der, som i England er en meget senere Opfindelse, thi hvad det
forbyder, er kun saa grove Misbrug af Magten, som ingen skik
kelig Konge vilde fristes til, ogdenFrihedi Huus og Hjem,
Handel og Vandel, det lovede, var saa aabenbar til Landets
Gavn, at den umuelig kunde være til Nogens Skade, som saae
paa det. Dette var imidlertid ikke Kong Johns Anskuelse, og
da han ikke blot bestred Magle-Brevet med Pave-Buller, men
Baronerne med Leie-Tropper, lærde de snart, hvad det nytter at
have »Sort paa Hvidt« for Friheden og kaldte tilsidst i Fortviv
lelse Philip August til Hjelp, som ogsaa med stor Fornøielse
sendte dem sin Søn Ludvig til en Konge efter deres Hjerte.
Den Franske Thron-Følger holdt nu virkelig Indtog i Lon
don, men da lagde baade Kong John og Pave Innocens dem
meget beleiligt til at døe (1216), thi da saavel den ny Pave som
Henrik Konge-Søns Formyndere var kloge nok til atbekræfte
Magle-Brevet, blev Ludvig snart tilovers og maatte være
glad, han slåp heelskindethjem*). Rigtignok stod Friheden aller
mest Fare under den følgende Regiering, da den herskesyge
Grev Simon af Montfort, selv en Franskmand og Søn af
Albigensernes Skarp-Retter, opkastede sig til Borger-Fri
hedens og de Indfødtes Beskytter mod Kongens Franske
Yndlinger, thi af saadanne Folke-Ledere blive de ægte Tyran
ner; men ogsaa med Simon legede Lykken, saa hvad han
vandt ved Le wes (i Sussex), hvor han fangede hele Konge-
Huset, var Intet imod hvad han Aaret efter (1265) tabde ved
Evesham (i Worcestershire), hvor han faldt**), og tog natur
ligviis hverken Engelsk-Mændenes fri Folke-Stemme eller
Moders-Maal med sig i Graven. Disse to gode Ting, som Gud
aabenbar har sammenføiet og Mennesker aldrig maatte adskille,
er det imidlertid vi feste Øie paa, thi havde end Baronerne
Lyst til at beherske baade Kongen og Folket, kan vi dog ei be
klage, at det mislykkedes, saa det Engelske Under-Huus
(The House of commons), som ligefra Edvard Langbeens til
vore Dage har givet alt det F o
1
k elig e M u nd og Mæ 1 e, staaer
nødvendig for os som Frihedens virkelige i det Tretten
de Aarhundrede vundne Palladium. Dette Under-Parlament
af Smaa-Herremænd og Kiøbstæd-Borgere sammen
kaldtes vist nok hverken dengang eller i de første tre Aarhun
*) Robert af Glocesters Rim-Krønike. Mathæus af Westminster A. 14—17.
Lingards Engelske Historie 11. 261 -82. Sismondis Franske VI. 444—73.
**) Robert af Glocesters Rim-Krønike. Mathæus af Westminster A. 1258—65.
Lingards Engelske Historie 11. 322—58.
303 20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
