Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
316
Dog, hvor vederkvægende end Fransk-Mændene fandt
det, dog engang at kunne giælde for Herrer i deres eget Land,
og at være nogenledes frie for den daglige Plage af Soldater og
Hofmænd, der plyndrede paa deres egen Haand, saa var dog
selv i Carl den Femtes gyldne Tid (1364-80 x) Forfatningen
slavisk og Regjeringen lovløs, efter den smukke Romerske Grund-
Sætning, at Fyrsten eier baade Landet og hele Folket med
Hud og Håar og har Lov til at gjøre med Sit hvad han vil, saa
om han end flaaer Folket og ødelægger Landet, har han dog
Ret, mens hvem der mukker, har, som en Majestæts-Forbryder,
den klareste U r et. I disse Grund-Sætninger blev Ca r 1 den Sj et
te, som kun var paa tolvte Aar, da Faderen døde, med Flid op
draget, havde alt som kronet Dreng sin store Fornøielse af at
see, hvordan der trillede Hoveder i Hundrede-Viis, saasnart han
vinkede, og blev snart vanvittig af Forfengelighed, Feighed og
Udsvævelser, saa det var intet Under, at Frankrig under denne
Konge (1380—1422) kom paa Randen af sin Undergang. Naar
nemlig en Folke-Tyran gjør »Pagt med Døden og Forbund med
Helvede*, da gjør han det ingenlunde, som han indbilder sig,
blot i sit eget og sine gode Venners, men ligesaavel i sine inden
landske og udenlandske Fienders Navn; thi Døden kommer
med Nødvendighed alle dem til Gode der vil undertrykke og
mishandle Folket. Det vilde nu ikke blot Kongen i Frankrig,
men ogsaa Kongen af England og Hertugen af Burgund’
som ikke alene var ved Samlingen, men fandt i deres Kreds de
store Hjelpe-Kilder, der kun aabne sig, hvor de menneskelige
Kræfter kan i fri Luft bevæge og udvikle sig.
Hertug Philip den Dristigeaf Burgund var vel Broder til
Carl den Femte, men skildte sig alt tidlig fra ham, ved at
døie Ondt og Godt med sin Fader ved Poitiers, skiøndt hans
ældre Brødre flygtede, og han blev en mægtig Fyrste, ved at til
gifte sig Flandern, som lige indtil hans Dage havde været
Handelens og Borger-Frihedens ypperste Sæde, og kæmpede
giennem hele det Fjortende Aarhundrede for begge Dele vel
med foranderligt Held men med sjelden Standhaftighed. Det
var de Franske Konger, som ligefra Philip den Smukke til
Carl den Vanvittige stræbde at sønderknuse Flæminger
ne, for det slette Exempel, de ved deres Virksomhed, Rigdom
og Selv-Raadighed gav Franske Borger-Mænd, og uagtet der
var mange Lyder ved Friheds-Begrebet ißruggeogGhent
1 2. Udg. «81«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
