Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
327
Sædet for Aan ds- Kr aften, saa det maa baade først og sidst
tåges i Betragtning.
Ved Old-Tidens Slutning siger Strabo om Pisa, at det en
gang har været en blomstrende Handel-Stad og er endnu be
kiendt af Egnens Frugtbarhed, sine skiønne Steen-Brudd
og sit gode Skibs-Tømmer, fordum berømt i Orlogs-Færd*),
og nåar Man læser det, faaer Man dobbelt Yndest for [Medliden
hed med] en Stad, Man igien ved Middel-Alderens Slutning maa
give samme Skuds-Maal. Vi see nemlig heraf, at Pisa harværet
den gamle Etru riske Hav-Dronning, styrtet fra Thronen a f
Karthago og bragt i Trældom af Romerne, men dog ei dybere
nedbøiet, end at den efter halvandet Aar-Tusindes Forløb kæm
per som en Skjold-Mø for sin gamle Høihed og vinder i det
Mindste ny Berømmelse. Noget Blænd-Værk er her vel i, da
det sikkert er med splinternye Indbyggere, ventelig af Gothisk
Blod, det ny Pisa hæver sig, men nåar en Stad to Gange ud
mærker sig eens, er Aanden dog den samme, og skulde Li
vorno i Nyaars-Tiden vinde en ligedan Rang, vilde dens Hi
storie ogsaa falde sammen med P i s a s, til L i v o rn o [L i b u rn a]
var Pisas Havn fra Arilds-Tid**), som de Lærde kun, fordi
de ikke læste rigtig efter, har søgt i Arno s sandige Munding.
Hvordan nu det ny Pisas Opkomst var, skal vi lade være
usagt, da dets Krøniker for det Meste endnu ligge utrykte og
gaae neppe heller saa langt tilbage, men vi skimte den dog lige
fra Otto den Stores Tid, og den stod tidlig op med Ridderne
til Christenhedens Værn; thi alt i Begyndelsen af det Ellevte
Aarhundrede tog den Sardinien fra Saracenerne***).
Den Pisanske Flaade paa hundrede og tyve Skibe er da
ogsaa den Første, der efter Jerusalems Indtagelse (1100) giør
Opsigt i deTyriske Farvande, Admiralen, Biskop Dagverd
(Dai[m]bertus), bliver den første Latinske Patriark ved den
hellige Grav, og endnu beundrer Man de skiønt bemalede Bue-
Gange om Kirke-Gaarden (Campo Santo) i Pisa, bedækket med
Jord fra det hellige Land f).
Herpaa følger nu det, desværre, kun paa Latin besungne
Kors-Tog til de Baleariske Øer (1114—16), som Pisanerne
i Forbindelse med Katalonierne fravristede Musel-Mæn
*) Strabo B. V. S. 222. 25.
**) Pisas Krønike hos Muratori XV. 1047. 71.
***) Aarbøgerne hos Muratori VI. 107—8. 167. Udtog af Pisas Beskrivelse
(Compendio di Pisa illustrata) i Indledningen S. XXXVI og XLI1 1.
f) Aarbøgerne hos Muratori VI. 1008—9. Folker hos Bongars 401. Udtoget
af Pisas Beskrivelse 46—54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
