Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
329
de fremmede Tyranners Haand. Hvad der bevægede en Stad,
der saa godt som Pisa kiendte Frihedens Fordele og skattede
dem saa høit, til at spille saa uværdig en Rolle og med store
Opoffrelser grave sin egen Grav, vilde derimod være aldeles
übegribeligt, nåar Man ikke paa den ene Side vidste, hvordan
Italienere kan tyranniseres af Misundelse og Hevngierrighed,
og paa den Anden saae, hvilken Forvirring der stadig herskede
i de nye Italieners Begreber om det gamle Rom, hvis repu
blikanske og keiserlige Storhed de slet ikke kunde ad
skille. Vil Man ret klarlig see denne Forvirring, da skal Man
læse det nybagte Raads« Sende-Brev til Keiser
Conrad af Schwaben og samme ßaads Tale til Barbarossa
ved hans første Besøg, hvori Raadets Ret til at beherske Keiser,
Pave og hele Verden paa den latterligste Maade er forbundet
med Indbydelse af hans Keiserlige Majestæt til at reise Con
stantins og Justinians Throne paa de syv Høie*). Med
det Samme kommer Man da ogsaa midt ind i Begivenheden
og seer, at det ingenlunde var en stolt og mægtig Pave, Bar
barossa, i Frihedens og Oplysningens Navn, kom til Italien
for at bekæmpe; men at det tvertimod var Romernes Op
stand mod Paven der kaldte ham did, som det Apostoliske
Sædes Beskytter imod hvad Paven kaldte Kiætteri og Ugude
lighed, men Italienerne Frihed og Oplysning.
Der var nemlig opstaaet en Italiensk Reformator, ved
Navn Arnold fra Brescia, hvis Christendom vi saameget
bedre kan lade staae ved sit Værd, som hverken han selv eller
hans samtidige Lands-Mænd lagde synderlig Vægt paa den,
men hvis Torden mod altPræste-Herskab og Lovtale over
Demokratiet gjorde dybt Indtryk allevegne og bragte blandt
Andet Romerne til at jage Paven paa Porten og skabe et nyt
Senat ikke blot til Byens men til hele Verdens Dronning.
Denne Kiætter lod Barbarossa høitidelig brænde paa St.
Angelo (1155) og da vi veed, det var ingenlunde af Sværmeri
for Pavedømmet, maa det vel have været af Ømhed over
Tyranniet i alle Skikkelser, og lærde i alt Fald, tilligemed hans
Keiserlige Svar til det Romerske Raad og den grusomme Øde
læggelse af det uskyldige Tortona, Italienerne, at de kun hav
de Valget mellem at trædes paa Nakken eller [at] vende Kløer
mod denne baade stolte og snilde, strænge og nærige Herre**).
*) Otto Freisinger hos Muratori VI. 662—64. 720—21.
**) Sammest. VI. 662. 719. 25. De Italienske Bepublikers Historie af Sis-
mondi 11. 30—33. 41. 59—67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
