Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
338
Stamme, der over hundrede Aar (1138—1250) havde glimret
paa Tydsklands Throne og havt Udsigt til at grunde et Ver
dens-Rige langt større og varigere end Carl den Stores; men
hvor lumpent end alle Ædlinger i det T re tt en de Aarhundrede
saavelsom i det Nittende har fundet Carls Mord paa sin
Medbeiler, saa bliver dog Hohenstauferen aldrig Menneske-
Aandens Helt i det Trettende Aarhundredes store Sørge-Spil;
thi han havde aabenbar (som Gunther i Niflunge-Kvadet) kun
Ridder-Gebærden, mens han stræbde at nedbryde Alt hvad
der virkelig udgjorde Ridder-Tidens Ære. Middel-Alderen har
overalt ingen egenlige Helte, men kun, som »Vor Frues Tide,
Heltinder, og skiøndt den Italienske Frihed og den Pave
lige Hellighed var Ingen af de Ædleste, saa deres Død med
Rette kaldes »Syndens Sold«, saa var de dog Begge af ædel
Byrd og kæmpede mod de nybagte Romerske Keisere saa
djærvt paa Menneske-Aandens Side, at deres Seier er Dens Tri
umf [Glæde] og Deres Undergang Dens Kvide.
Provencalernes Indtog i Neapel taaler nu vist nok iige
saalidt at sammenlignes med Normannernes, som den præg
tigste Lig-Begængelse med Aabningen af et mageløst Ridder-
Spil, men dog er det vigtigt nok til, at vi et Øieblik maa dvæle
ved det; thi Provencalerne var dengang Smagens Lov-
Givere, og Carl af Anjou, som havde fulgt sin Broder til
Ægypten, var en diærv, høihjertet Herre, der kun betragtede
Indtoget i Neapel som For-Spil til et anderledes Glimrende i
Konstantinopel. Carl var Svoger til Kongen i Ungern,
hvor hans Æt skulde throne, og Provencalerne fik Genue
serne til Tjeneste, hardtad som Hohenstauferne havde havt
Pisanerne, saa den Italienske Frihed, med Alt hvad dertil
hørte, kunde snart kommet af Asken i Ilden ; thi giennem det
Trettende Aarhundrede var Genueserne steget paa Pisa
ne rnes Bekostning og deelde i Konstantinopel Herredømmet
med Palæologerne, og hvad Man kunde vente af Carls
Ædelmodighed, [det] lærde hans Venner omtrent ligesaa godt
at kiende paa det Tun esi ske Kors-Tog, som hans Fiender
ved Konradins Henrettelse. Carl fulgde nemlig kun sin
Broder, Ludvig den Hellige, til Tunis (1270) som Ravne og
Krager de faldende Kæmper, thi han kom først bagefter, tog
strax Penge for sin Part og holdt sig, da Guidet i en Storm gik
til Bunds, skadesløs ved at plyndre de Kors-Dragere i hans
Følge, der havde det Uheld at strande paa Sicilien*).
*) Sismondi 111. 410-25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
