Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
340
Messina havde nu vel forbrudt mindst, men den laae næst
for Haanden og var kun slet befestet, derfor blev den først be
leiret baade til Lands og Vands, og da Carl ei ved gientagne
Bønner var at bevæge til billigt Forlig, svor ikke blot alle Bor
gerne at holde ud til sidste Blods-Draabe, men de fornemste
Fruer tog selv Haand i med, for at faae Muren bødt, som det
hedder i Visen
Fruer til M e s s i n a s Gavn
Lokkerne lod flagre,
Kalk og Steen de tog i Favn,
Tykdes dobbelt fagre**)!
Carl stolede imidlertid paa, at Hunger er et haardt Sværd,
og han havde ventelig faaet den Triumf at see de Tappre, baade
Mænd og Kvinder, falde for det, hvis ikke Staden efter ti Ugers
Trængsel var blevet undsat af den Aragoniske Admiral Roger
Lori a, hvem Genueseren, som Carl havde leiet, ei turde
maale sig med.
Fornævnte Kong Peter af Ar a gon havde nemlig hele Tiden
ligget under Afrika med sin Flaade og smaahuggedes med
Maurerne, og laae han virkelig paa Lur, da spilde han sin
Rolle fiint, thi han lod sig længe bede og vente, før han endelig
kastede Anker ved Trapani, modtog Kronen i Palermo og
sendte saa [først] Hjelpen til Messina, der alt underveis havde
den vidunderlige Virkning at kyse Carl og hele hans Krigs-
Hær, saa de foer tilbage over Sundet, og havde der baade den
Sorg og Skam at see Roger Lori a tåge alle de tomme Galeier
og brænde Skuderne***).
Saaledes blev da Sicilien skildt fra Neapel, til Proven
calerne havde udspilt deres Rolle, thi vel vårede Krigen end
nu en Snees Aar, og Peters ældste Søn Jakob gav engang
aldeles Afkald paa Sicilien, men hans Broder Frederik,
som ikke vilde give Slip, beholdt dog Byttet ved den endelige
Fred-Slutning (1302), og for at have Rygstyd nødtes nu Kon
gerne i Neapel til at holde gode Miner med Fri-S tæ derne,
opgive Over-Magten og arbeide paa en Lige-Vægt, som tjende
Alle bedst. Denne Veierbod-Klogskab, som skaffede Carls
*) Sismondi 111. 474. IV. 3—4.
**) Malespini hos Muratori VIII. 1030—32.
***) Malespini og Villani hos Muratori VIII. 1032-34. XIII. 284—87.
om Naade, men det Ord synes Carl slet ikke at have forstaaet
og bad dem forsvare sig, om de kunde *).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>