Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
1 2. Udg. «Det maa imidlertid regnes*
Grundtvigs udv. Skrifter. VII. 34 23
349
stædt, da talrige Tropper uden foregaaende Krigs-Erklæring gik
over Apenninerne og ingen Hyre-Kaptein [Hyrehelt] (Con
dottiere) turde lade sig leie mod Visconti, vilde gierne afgjort
Sagen i Mindelighed og forlangde derfor af Generalen, Visconti-
Oleggio, som Man sagde, var Ærke-Bispens egen Søn, at vide
Aarsagen til den uventede Fiendtlighed, men her hjalp hverken
Løn eller Bøn, thi Oleggio svarede, det var paa ingen Maade
i fiendtlig Hensigt, han kom, men kun for at indføre og be
feste den mageløse Retfærdighed, Fred og Enighed, som ud
bredte sig overalt, hvor den gode Hyrde udstrakde sin Stav til
Spir, og som især det splidagtige Florens kunde høilig be
høve. Det geraader imidlertid1 Pisanerne til Ære, at de stand
haftig vægrede sig ved at giøre fælles Sag med Tyrannen mod
deres farlige Medbeilerske, og Oleggio kom ikke engang til at
skyde en Piil ind i Florens, men maatte med Skamme op
hæve Beleiringen for den lille Borg Scarperia, der heltemodig
trodsede hele hans Magt i tresindstyve Dage. Derved var det
nu vel ikke blevet, hvis Ærke-Bispen havde faaet gode Stun
der, men i Mangel deraf sluttede han Fred for det Første, trø
stede sig med, at Genua, under en ulykkelig Krig med Vene
dig, selv kastede sig i hans Arme, og døde saa ganske uformo
denlig (1354) til Bedste for Lige-Vægten *). Hans Høiærværdig
heds Broder-Sønner, Barnabas og Galeazo, havde jo nok
Villien til at træde i hans Fod-Spor, men Evnen fattedes, deels
fordi der endnu mindre i Tyranni end i Kort-Spil er noget
Broderskab, og deels fordi Oleggio løb af med Bologna, Ge
nua rev sig løs, og saavel Mark-Greven af Montferrat, som Pa
vens Statholder, den Spanske Cardinal Albornas, var meget
urolige Naboer**). Først i næste Slægt blev der da igien en
Visconti, der ordenlig kunde tænke paa at udvide sig, og det
var JohanGaleazo, navnkundig som Mailands første Her
tug, dertil ophøiet af Keiser Venceslav, og som en Skræk
for hele Italien, men han fik ikke frie Hænder, før han blev
sin slemme Farbroder, Barnabas, kvit (1385), saa Florens
i en heel Menn eske -Alde r ei fra denne Side havde stort at
frygte.
Et saadant Puste-Rum var ogsaa aabenbar Stor-Staden i To
ska na nødvendigt, thi den havde endda ondt nok ved at staae
*) Sismondi VI. 60—80. 137—40. 86—92. 216—21.
**) Sammest. VI. 221—22. 68-74. 90—317. 74—84. 415—17, 29—31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
