Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
368
(1459) en stor Herre-Dag i Man tu a, hvor Man saae mange
italienske Fyrster, Sende-Bud snart fra alle Riger, og ydmyge
Bønfaldere fra Albanien og Illyrien, fra Kypern og Rho
dos, fra Lesbos og I Morea. Det fattedes ogsaa her hverken
paa Latinske Taler, efter Tilhørernes Dom en Cicero vær
dige, paa Taarer eller Løfter, og Man blev enig om at Hæren
skulde være Tydsk, Solden Franske, Spanske og Italien
ske Penge, og Høvdingen Hertug Philip af Burgund; men
det var Altsammen kun et Skue-Spil, Man opførde til Ære fol
den hellige Fader og havde glemt næste Morgen. Da Piu s mær
kede det, og fik Puste-Rum efter de Italienske Krige, der
fulgde paa Mødet i Mantua, besluttede han vel selv at stille
sig i Spidsen for et Kors-Tog, men Ingen ændsede det, undtagen
Ungarer og Venetianer, som alligevel laae i Krig med T
yr
ken, og da han desuagtet 2 stod i Begreb med at indskibe sig
paa en Venetiansk Flaade, døde han pludselig (1464) i An
cona*).
Saa udslukt var da nu Følelsen af Troens Fællesskab, saa
dybt var Kirkens Aflad sunket i Prisen, saa übetydelig en Per
son var Paven blevet, og saa ligegyldig var Man nu baade for
Stor-Værk og Frem-Tid, at Ingen meer vilde røre sig til Chri
stenhedens Værn, Ingen heller 3 blot for Ridder-Ærens Skyld
bryde skarpe 4 Landser, saa det maa vel forundre os, at T
yr
ken ikke opfyldte sin Trudsel at stalde sine Heste i Pet er s-
Kirken. Det var da ogsaa ligesaalidt hans, som Italienernes
Skyld, det ikke skedte, thi endnu i Mahomed den Andens
Dage indtog En af hans Basser Otranto, og Sultanens Død i
det Samme (1481) var for vore Øine det Eneste, der drev Bas
sen 5 ud og frelste Italien fra Tyrke-Aaget.
Dog, paa Navne kommer det kun Lidet an, og vi har seet, det
gik i Grunden omtrent ligesaa tyrkisk til i Rom som i Kon
stantinopel, saa Middel-Alderens Historie ender slet ikke
fornøieligere end Old-Tidens, men, som det synes, endnu be
drøveligere, da den ny Livs-Kraft, der kom med Christen
dommen, syn[t]es udtømt, de nye Folk, der kom fra N or d e n,
udtærede, og dermed al Udsigt til bedre Tider afskaaret. Uagtet
nemlig Konstantinopels Fald, ligesaalidt som Jerusalems
Forstyrrelse, i sig selv er nogen Ulykke for Menneske-Slægten,
afbilder det dog kun alt for træffende hele Christenhedens Til-
*) Sismondis Italienske Historie X. 95—97. 109—13. 213—25.
1 H. »og fra« 2 H. »alligevel« 3 »heller« mgl. i H. 4 H. »skiærpede« 5 H. »ham«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
