Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyaars- Tiden
380
der inden Christenhedens Grændser maa hæve sig en Nyaars
tid, der, med alle sine Brøst, dog svarer tiljde store Forventnin
ger, Palæstina og Hellas i Oldtiden, og den Vestlige
Christenhed i Middelalderen, vakde, thi udenfor Christen
heden kan en saadan Tid umuelig fødes, og da Verden ikke for
gik ved Middelalderens Slutning, kan en saadan Tid dog lige
saalidt udeblive.
Hvorvidt derimod Spiren til en saadan Nyaarstid, der
opveier og forklarer Fortiden, og en, om end svag, saa dog vir
kelig fremskridende Udvikling deraf lader sig op v i se, det er
vist nok et andet Spørgsmaal, men hvis ikke, da var det ogsaa
for tidlig fra Aandens Side at behandle den nyere Historie, og
desuden maa Spiren nødvendig have udviklet sig i en historisk
Betning, som, efter Bogtrykker-Konstens Opfindelse, dog i det
mindste paa Papiret maa være kiendelig.
At det nu, trods alle Pavens hellige Forsikkringer og grue
lige Forbandelser, er i den »Protestantiske« Deel af Chri
stenheden, vi maae søge Spiren til en Nyaarstid, som Aanden
kan have Ære, Hjertet Glæde og hele Menneskeheden Gavn af,
det er vist nok en Paastand, vi Protestanter naturligviis vilde
fristes til at giøre, ogsaa uden gyldig Grund, og nåar man hører
Opregnelsen af de sædvanlige Grunde, fristes man let til at tæn
ke, Paven har vel dog i Grunden Ret, siden hans høirøstede
Modstandere har saa aabenbar Uret; men det gaacr med Pro
testanterne og Paven i Nyaarstiden, som det gikmed Paven
og Keiseren i Middelalderen, at der er megen Uret paa begge
Sider, saa Forskjellen er kun den, at Paven, som fordum, i Mod
sætning til Keiseren, var paa Aandens og Hjertets, paa Menne
skehedens og Livets Side, han er [nu], i sin Modsætning til Re
formationen, aabenbar paa Mørkets og Stilstandens, paa
Dyrets og Dødens Side.
For at see dette, behøve vi blot, hvad man hidtil forsømde,
under Stridens Betragtning at vende osfraKirke-Historiens
Enemærker, hvor dens Udfald, som egenlig kun ret viser sig i
Evigheden, let kan synes tvivlsom, til den almindelige og
den folkelige Menneske-Histories, hvor dens Udfald alt længe
har været en saa afgjort Sag, at Seieren er snart kiendeligere
midt i Pavedommet end hos Protestanterne selv.
Paa disse Enemærker gjaldt nemlig Striden slet ikke om
hvad der stod i Skriften eller hvormeget der oprindelig
hørde til Christendommen, hvorom jo kun de Lærde og
Skriftkloge kunde giøre nogen velgrundet Paastand, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
