Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
406
med mine egne Øine, for jeg gik i Skole dengang og løb ud ad
Porten for at møde min Fader, som jeg ogsaa traf frisk og sund.
Schweitserne blev ved denne Seier til hovedrige Folk baade
paa Penge og Vaaben, og indstiftede derfor en stor Takk e-
Fest, som endnu er en aarlig Høitid*).
Beretningen af et saadant Øien-Vidne, vel ikke til Slaget,
men, hvad der er meer, til dets Virkning paa Hertugen af Øster
rig, skulde man tænke, maatte, som uforbederlig, findes i alle
Schweitser-Historier, men den findes dog ei engang i Johannes
M fillers, saa blind har man været for det virkelige Liv i Histo
rien, eller saa fast i den Fordom, at en Fortælling, man selv
sammenstykker af ti Forskjellige, er bedre hjemlet end den
Samtidige, Begivenheden selv har avlet.
Slaget ved Morgarten, hvori Hertug Leopold blegnede,
og Schweitseren, paa Ridderskabets Bekostning, vandt sine
Sporer, stod 1315, og Slaget ved Sempach, hvor en anden
Østerrigsk Hertug Leopold blaanede og opgav Aanden, stod
først halvfjerdsindstyve Aar senere (1386), og vilde man
ene søge Granden dertil i, at «Spiret var veget fra Habsburg,*
da tog man vist nok mærkelig feil, blandt Andet fordi Slaget
ved Morgarten jo stod i Keiser Ludvig af Baierns og det
ved Sempach i Luxemburgeren Wenceslavs Dage, saa
der for den Sags Skyld kunde staaet Mange imellem ; men vist
nok gjorde det Medhold, Schweitserne fandt paa Keiser-
Thronen, baade dem modigere og Habsburgerne svagere,
saa det maa ingenlunde oversees.
Habsburgerne havde nemlig ingenlunde opgivet Keiser
dømmet, fordi Grev Henrik af Luxemburg blev dem fore
trukket, og da han døde snart (1313), havde Keiser Albrechts
Søn, Frederik den Smukke, de bedste Udsigter, men Ærke
bisperne af Main ts og Tri er, og Endeel af de verdslige Fyr
ster, lagde da alle Aarer om Bord for at skaffe ham en dygtig
Medbeiler, som de ogsaa fandt i den Baierske Hertug Ludvig
af det Wittelsbachske Huus, og heraf udsprang da en egen
Rigs-Krig, hvori Frederik af Østerrig vel syndes sin
Modstander overlegen, men blev dog omsider (1322 ved Muhl
dorf i Baiern) baade slaaet og fanget**). Hans Broder, Leo
pold fra Morgarten, som ikke desmindre fortsatte Krigen
med Ludvig, havde altsaa Hænderne fulde til sin Død i Afsin
dighed (1326), og skiøndt [Keiser] Ludvig siden forligde sig
*) Johannes fra Winterthur (Vitoduranus) hos Eccard I. 1188—90.
**) Det Østerrigske Ærespeil af F ugge r B. 3. K. I—4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
