Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
410
være mere at undskylde end de, der so lg de den, især da han
aabenbar kiøbde Guidet for dyrt. Man læser for Resten om ham,
at da Tydskerne engang sendte Bud til Prag for at erindre
Hans Keiserlige Majestæt om, hvor upassende man fandt det,
at han altid var udenlands, da viste han dem alt sit Sølv og
Guid, og spurgde dem, om Keiserdømmet kunde indbringe ham
Saameget, eller om det ikke var bedre, han og de Tydske
Fyrster holdt sig hver paa sit Eget, end at de, som Ugler og Kra
ger, kom sammen og plukkede hinanden? Underligt nok, at
de paa begge Sider synes reent at have glemt, hvad der dog
staaer tit nok i den «Gyldne Bulle,« netop Karls Keiserlige
Værk, at Bøhmen ikke blot hørde til Tydskland, men at
Dets Konge var den Første af de syv Kur fyrste r, Rigets urok
kelige Pillere; men saaledes gaacr det med Æventyr, at jo tiere
man fortæller dem, desmindre troer man dem selv.
Hvad der nu især gjorde Karl berømt i Bøhmen, var, for
uden hans Bygninger, Bestræbelsen for Rigets Selvstændighed
og for Udbredelse[n] af den Tids «Franske Oplysning,« hvori
Karl fra Barnsbeen, opdraget i Paris, var saa indviet, at han,
den til Ære, endog ombyttede sit Bøhmiske Døbenavn «Wen
ceslav* med den Franske Kong Karls*), og hvad her ved
kommer os er, at han skaffede Bøhmen, der kirkelig havde
hørt til det Main zi ske Ærkesæde, sin egenÆrkebisp i Prag,
og oprettede der en Høiskole (1348) efter det Parisiske
Mønster. Det Sidste var en Hovedsag, thi vel spillede i hele det
Fjortende Aarhundrede Tydskerne Mester paa den Bøh
miske Høiskole, men at den var ældre end Nogen i Tydsk
land selv, gav dog Bøhmerne et lille Forspring, som de i det
følgende Aarhundrede gjorde saaledes giældende, at Verdens-
Historien er nødt til at ændse det. Den «Hussitiske Op
vækkelse* stod nemlig i nøieste Forbindelse med Høiskolen
i Prag, og ene for dens Skyld kommer man i Verdens-Historien
til at omtale Bøhmerne som et eget Folk, saa den er unegte
lig deres Hæders-Krands, temmelig dyrekiøbt, men i Stats-
Historien dog ogsaa uvisnelig, og heri vil vi nu stræbe ordenlig
at indlemme den Bøhmiske Heltedaad, der har tabt meget ved
egenlig kun at betragtes fra sin Skygge-Side, som er den
kirke-historiske. Som Kirke-Rensere og Vidskabs-Mænd for
dunkles nemlig de Bøhmiske Reformatorer i det Femtende
Aarhundrede, saa aldeles af de Tydske og selv af de Fran
skei det Sextende, at man ordenlig ynkes over dem, isteden
*) St ruv es Tydske Historie I. 748.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
