Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
425
som en Hex, men Lodden var alt kastet, Frankrig var frelst og
kunde indtræde i Nyaarstiden som En af Europas store
Magter. Saaledes optraadte Det da ogsaa virkelig alt under Karl
den Syvendes Søn, Ludvig den Ellevte (1461—83), der ind
drog alle de store Lehn, saanærsom Bretagne, under Kronen,
blev med sin staaende Hær alle Naboers Skræk og beundredes
over al Christenheden som et Stats- Kl ogskabens Vidun
der, man enten maatte blive et Offer for eller skynde sig at
efterligne.
Før imidlertid denne Ny a årstidens førstefødte Søn i Frank
rig kunde fordunkle alle samtidige Fyrster udenfor Tyrkiet,
maatte først Karl Vovehals falde og Schweitserne træde i
Fransk Tjeneste, og hvordan det gik til med begge Dele, maa
Historien oplyse; men det har den ogsaa gjort betimelig, især
ved En af sine bedste Haandskrivere, Philip d’Argenton fra
Comines i Flandern, som ikke blot selv havde været, hvad
vi ei skal misunde ham, Stats-Raad først hos Hertug Karl
og saa hos Kong Ludvig, men som ogsaa havde et Øie for det
virkelige Liv og et Overblik af hele sin Tid, som altid var
sjeldne og faldt ei i nogen Historie-Skrivers Lodd fra Polybs
Dage til hans*). Selv beklagede han vel ei at have gaaet »La
tin-Skolen« igjennem, men vi, som veed, «den sorte Skole «
har ikke skiænket os en Eneste, men sikkert berøvet os Mange,
der kunde maale sig med ham, vi prise ham derimod lykkelig,
fordi han i Nyaarstidens Begyndelse naaede en Dannelse
for Livet og et Mesterskab paa sit Modersmaal, som vi endnu
maae kæmpe for at vinde.
Vi forlod Schweitserne ved Sempach, paa deres ufor
glemmelige Triumf-Tog gjennem det Fjortende Aarhundrede,
og skulde nu see Fortsættelsen gjennem det Femtende, men
da Verdens-Historien ei blot spørger hvordan man kæmper,
men ogsaa hvad man strider for, maa den fatte sig meget kor
tere om Hædersdagene ved Basel og Nancy end om dem ved
Morgarten og Sempach.
Da nemlig Keiser Sigismund og Kirke-Raadet i Kostnitz
{1415) lyste Hertug Frederik af Østerrig baade i Rigets Acht
(Fredløshed) og i Kirkens Band, fik Schweitserne en fristende
Leilighed til baade at hævne sig paa en Søn af Leopold ved
Sempach, som de dog var vel forligte med, og til at giøre Er
obringer i Argau, en Fristelse, selv Hyrderne kun svagt
*) Dette Philips Franske Mindeskrift (Memoires) er oversat baade paa
Latin, Spansk, Italiensk, Engelsk og Ty dsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
