Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
437
Gave. Maints var for Resten, efter alle Mærker, Konstens Vug
ge, men den gjorde sig snart Vinger, saa inden Aarhundredet
løb ud, havde man Bogtrykkerier næsten i hele Europa, og
flere trykte Bøger end Nogen kunde læse sin Livstid.
Misbrugenaf denne stolte Konst, hvorved man, især siden
Hurtig-Pressen og Damp-Farten kom i Gang, paa faa
Dage kan oversvømme hele Christenheden med alskens
«Sort paa Hvidt«, er vist nok umaadelig stor, og Prøverne paa
at forebygge eller dog formindske den ved Bomme og Beslag,
har kun gjort Ondt værre, saa vi fik færre gode og flere slette
Bøger ; men ligesom det vel var mueligt i høi Grad at formind
ske Misbrugen, nåar man ikke forvexlede den med Brugen
til Oplysning om hvad man af personlige Grunde ønsker dulgt,
saaledes er den ogsaa langt fra at være saa fryg teli g, som den
hidtil syntes, især fordi man troede Konstens sværmende Lov
talere paa deres Ord. Virkede nemlig Prænt ligesaavidt som
det gik, og det endnu med større Kraft end den tilsvarende
mundtlige Tale med levende Bøst, da var Præntningen vist
nok en af de «sorte Konster*, som tjende Mørket langt bedre
end Lyset, og af denne Overtro er vist nok Sagnet udsprunget
om «Doctor Faust« der kun ved at forskrive sig til den Onde,
blev den første Bogtrykker; men nu har fire Aarhundreder be
viist, hvad [der] intet Beviis skulde behøvet, at enten man tryk
ker eller stikker den, er og bliver dog Skrift kun en «død og
magtesløs* Skygge af Ordet, der vel kan udbrede Tiden
der, baade sande og falske, langt snarere og videre, men for
planter ikke mindste »Liv eller Kraft« og er i Henseende til alt
Aandeligt ligesaa mørk for den Læser, der ei selv har Nøg
len, som Ægyptens Hieroglyfer. Hvor man derfor, saavidt mue
ligt, banlyserAnonymiteten, giør vitterlig fra første Haand
Alt hvad der har Krav paa almindelig Deeltagelse, og la
der Resten jævne sig selv, der vil Pressen tabe hele sin Fryg
telighed, og paa den anden Side vil dens Gavnlighed voxe og
blive meer indlysende i samme Grad, som man lærer at skatte
den ei over men efter sit Værd, thi hvem der da har Varme for
sand Oplysning og Ordet i sin Magt, vil flittig brage sin Mund
til hvad kun den formaaer: virkelig at saae Lys, og skabe
baade kræsnere, flere og bedre Læsere. Hvor man derimod
haardnakket vil trodse det naturlige og uforanderlige Forhold
mellem Tale og Skrift som mellem Mund og Pen, Menne
ske-Røst og Gaase-Fier, der vil ikke blot Pressens Misbrug og
Frygten for den bestandig voxe, men der spiller man virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
