Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørreleden
451
Håkon den Gamle, som var samtidig med Valdemar
Seier og overlevede ham (1217—63), fik kun ved Hjelp af
Snorre Sturlesens Morder, Island til at underkaste sig, og
døde paa et Søtog i Vesterhavet forathævde Norges Herre
dømme over Ørkenøerne og Skotlands Nordpynt, og han
har just ikke megen Ære af sin høie Alder og sin lange Saga,
men han vandt dog «Europæisk Berømmelse«, saa Paven lod
ham krone ved En af sine Kardinaler, og de Tydske Kur
fyrster tænkde paa at vælge ham, efter FrederikAraber, til
Keiser i det Hellige Bomerske Rige*).
Med denne Håkon slutter Historien paa Modersmaalet,
thi skiøndt man har Begyndelsen til en Saga om hans Søn,
Magnus Lovbøde r, er den dog enten opgivet eller strax for
gaaet, og med den næste Håkon uddøde Sverres Mandslinie
(1319), hvorpaa Norges Krone tilfaldt hans Dattersøn, Kong
Magnus Smæk i Sverrig, som dog maatte afstaae den til sin
Søn, Håkon den Sidste, der var gift med Dronning Margre
the; deres Søn opkaldte de efter Norges berømte O laver, og
skiøndt han alt tidlig (1387) tog baade Navnet og Haabet med
sig i Graven, levede han dog netop længe nok til, som nærmeste
Arving, at forene Danmark og Norge, siden i fire Aarhun
dreder bekiendt under Navn af Tvilling-Riget.
At nu Hansestæderne heller ikke i Norge havde forsømt
sig, kan man nok vide; men saalænge Riget virkelig havde
en Flaade, altsaa til Håkon den Gamles Død (1263), var der
dog hverken at tænke paa Enehandel eller paa Herrefærd.
I en Præken om «Drukkenskab* som Kong Sverre holdt paa
Bergens Bything (1185) høre vida ogsaa, at mens Engelsk
m æ n d en e faae mange Tak for deres «Hvede og Honning, Meel
og Klæde«, og Andre for «Hør og Lin, Vox og Kiedler«, faae
Tydskerne, som mylre ind med deres store Vin-Ladnin
ger, ikke blot mange Utak, men til Slutning den korte Beskeed,
at vil de ikke vove Liv og Gods, maa de paa Timen pakke dem
bort. Dette kan man nu vide, har været til de store Kø ln ske
Vinhandlere, og man kan være vis paa, at netop med Vinen
har det ikke nær gaaet saa haardt til som «Sverre Præst* præ
kede, men det viser dog, atßergensVaag var endnu et van
skeligt Farvand, og det er først i Håkon den Gamles senere
Dage (1252) vi høre, at han forligde sig med »Lybekkerne,«
*) Sverres Saga og Håkons Saga, som Fortsættelse af Heimskringla,
i Folio-Udgavens 4de og ste Tome.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
