Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørreleden
456
Erik af Pommern er for Resten især blevet til et Ordsprog
for den lange og seierløse Krig, han, som Konge over de tre
Nordiske Riger, Førde med Sl es vigs Hertug og Holstens
Grever, og det klinger latterligt nok ; men nåar han nu engang
ei, som Margrethe, var snild nok til at undgaae den, kunde
hans Uheld godt have truffet en langt bravere Mand; thi Hol
stenerne og Han sestæderne havde, hver for sig, været
Danmark frygtelige, og kæmpede nu med forenede Kræfter.
Hvad Erik ansaae for en Stats-Feil af Dronning Margre
the, som han maatte see til at rette, var hendes Føielighed mod
den «kullede Greves « Sønnesøn og Navner, hvem hun (1386)
forlenede med Hertugdømmet Slesvig, istedenfor at inddrage
det, som hjemfaldent til Kronen, da Abels Mands-Linie uddøde
paa samme Tid, som Kristoffers; men, med Eriks og man
ge langt klogere Mænds Tilladelse, var det netop en beundrings
værdig Takt hos Kvinden ei at gribe efter «Neiden* som
brændte, men efter «Krone n,« som vinkede, og fire Aarhun
dreder har siden viist, der vilde langt meer end Staalhandsker
og Pennestrøg til at rive Slesvig fra Holsten.
Hvor farlig end et Nordisk Tvilling-Rige kunde synes for de
«store Hanser« og hvor übehagelig deres Kalkunskhed end maa
have faldet Dronning Margrethe, vidste hun dog ogsaa at
fare saa læmpelig med dem, at de fandt sig baade i den Kal
marske Forening, og i Indløsningén af det herlige Ska a n
ske Pant, saa hendes Eftermand syndes at have Spillet med
dem gaaende, især da det Lybske Borgerskabs Opstand mod
Raadet (1408) havde sat Splid mellem Hovedet og de andre
Lemmer. Det gik imidlertid Erik, som i vor Tid saamange
Fyrster, at Demokratiet [Folkevælden] selv i en fri Rigs
stad kiøs ham, saa, medens Keiser Sigismund, for at faae en
samlet Skilling, stadfestede det selv gjorte Raad i Lybek,
sparede Kong Erik hverken Penge eller Flid for at styrte det,
hvad ogsaa omsider (1416) lykkedes ham, især ved at lægge
Beslag paa Silde-Skibene i Sundet. De store Lybske Kiøb
mænd, der nu igien afløste Hand vær ks -Mesterne for Bord
enden, syndes vel et Øieblik rørt over hans Ædelmodighed,
men disse heftige Følelser var feberagtige, saa Kulden fulgde
snart paa Heden, og Lybek fulgde Hamborgs Exempel, som,
ligefra Begyndelsen, havde tåget Holstensk Parti, for at holde
Dansken tre Skridt fra Livet*).
*) Sartorius i Hanse-Historien 11. 220—28. 44—56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
