Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørreleden
han da (1500) ind med en glimrende Adelskare og med den
saakaldte «Sachsiske Garde «, som var et stort Kompagni af
Tydske Leietropper med Ry for Tapperhed og med det barske
Løsen : vogt dig, Bonde, nu kommer Garden ! men Piben fik en
anden Lyd i »Djævlekrogen« mellem MeldorpogHemming
sted, thi der kom Bonden Wolflsebrand, med haandfaste
Karle, over Garden i Søleføre, og hvordan det end gik til, leed
Kong Hans saa fuldstændigt et Nederlag, som hans værste
Fiender kunde ønske*). Dette var imidlertid Ditmarskernes
sidste Bedrift, thi da de, halvtredsindstyve Aar senere (1559),
giæstedes af en Dansk Konge med begge Hertugdømmernes
samlede Styrke, blev de modløse og opgav uden Sværdslag den
Selvstændighed, de i tre Aarhundreder saa tappert havde
forsvaret, og har end Seierherrerne ingen Ære af Erobringen,
har de dog ikke saa liden af den Frihed, de lige til vore Dage
taalde i Marsken.
Nederlaget i Ditmarsken gav, som sagt, Sten Sture i Sver
rig Leilighed til at reise sig paany, og vel kom endnu, efter hans
Død, een Dansk Konge til at throne i Sto kh olm, og greb Øie
blikket til at giøre sig uforglemmelig, men han gjorde derved
tillige det Danske Navn saa forhadt og forhaanet, at om ikke
ved Andet, forbrød han dog derved Danmarks Krone saavel
som Sverrigs, mistede ogsaa snart alle tre Kroner, som sidste
Gang mødtes paa hans Hoved, døde som en ussel Fange, og fik
i Nordens Historie «Tyran* til Kiendings-Navn. Hans Konge
navn var ellers Christian den Anden, han var Svoger til
Europas mægtigste Fyrste, Keiser K a r1 den F e m t e, og kunde
han behersket sig selv, vilde hans Regiering udentvivl blevet
glimrende i den store Giærings-Tid, han giennemlevede; thi ved
Hjelp af Borger og Bonde at styrte baade Adel og Geistlig
hed, og ved Hjelp af Hollænderne at ydmyge Hansestæ
derne, det var aabenbar hans store Plan, og det var saa gan
ske i Tidens Aand, at havde den været kraftig over ham,
vilde Lykken næppe fattedes. Nu derimod havde han aabenbar
kun Vinden og Voldsomheden af sin Tid, var frygtsom og van
kelmodig, og vilde med Øxen slette Alt hvad han ikke med
Pennen kunde omskabe; derfor blev Love, som lagdes paa
Hylden, og det «Stokholmske Blodbad« , som besudlede
hans Navn, Christian den Andens hele verdenshistoriske
Bedrift. Hvormange Adelsmænd det var, foruden de «femten
*) Arild Hvitfelds Danmarks Krønike S. 1015—19. 32 — 35. Molbechs
»Ditmarsker-Krigens Historie.*
Gruncftvigs udv. Skrifter VII . fil 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
