Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørreleden
463
hans Side, og hans tro Søren Norby en Admiral, der godt
kunde holde Lybekkerne Stangen. Ved Standhaftighed lod
altsaa rimeligviis Alt sig redde, men ved Flugten var Alting tabt,
næsten før han kom til Holland og fik Bud til sin mægtige
Svoger i Spanien, end sige da, inden han fik Hjelp; thi saa
snart han var borte, underkastede hele Danmark, paa Kiøben
havn og Malmø nær, sig Hertug Frederik, Norge fulgde
endnu samme Aar Exemplet, og næste Aar (1524) holdt Kong
Frederik den Første sit Indtog i Kiøbenhavn, hvor hans
Ætmænd siden uafbrudt har thronet*).
Ved denne Omvæltning fik Adelen Hals og Haand baade
over Kongen og Bonden, og Lybekkerne fik vore Bor
gere ret under Pidsken, den tappre Søren Norby, som paany
havde skaffet Danmarks Flag Anseelse i Østersøen, blev
en Landkrabbe, traadte i Keiser Karls Tjeneste og faldt (1530)
i Florentses Beleiring, og Christians Historiograf, Christen
Pedersen Svenborg, Saxos Udgiver (1512) og en Mester i
boglig Konst paa Modersmaalet, som giør Danmark Ære,
fulgde ogsaa sin landflygtige Herre og nedsank i Dunkelhed;
saa man fristes til at gaae strængt irette med den Jydske Adel
og Geistlighed, som baade havde mindst at klage og at frygte ;
men, uden at de er dermed retfærdiggjorte, maae vi dog be
kiende, at Danmark var ligesaalidt moden, som denne Chri
stian skikket til at staae i Spidsen for en ægte folkelig og
Nordisk Reformation, som dog havde været det Eneste, der
kunde opveiet den Usikkerhed paa Frihed, Liv og Gods, hvori
Landsfolket daglig svævede under en selvraadig og voldsom
Fyrste, og maatte ventelig svævet endda, over i en heel Men
neskealder, thi saalænge (til 1559) levede Christian den An
den. Da nu Danmark, under den mildeste Konge-Række,
Solen har beskinnet, derhos kom til at nyde godt af den bedste
Reformation, Tiden kunde taale, og udvikledes langsomt men
sikkert til aandelig og folkelig Bevidsthed og Selvstændighed,
maa det vist nok prise sin besynderlige Lykke, selv under Ty
rannens Sværd at være sluppet omtrent med Skrækken, selv
under Hansestædernes Vinger at opklækkes til en ikke übe
tydelig Sømagt, og selv i Tydskernes Ledebaand at have fun
det Vei til Modersmaalets og den Nordiske Kæmpeaands
nedgravne Skatte, ja, selv under Bogstav-Troens Aag at have
faaet Syn paa det levende Ords Herlighed! At komme først,
*) Hvitfelds Krønike S. 1208—9. 1252—53. 66—67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
